Skip to main content
Key Takeaways

Vandfaldsmodellen 101: Vandfaldsmetoden er en lineær måde at lede projekter på, som består af klart afgrænsede faser. Hver fase afhænger af, at den foregående fase er afsluttet, og kun én fase er aktiv ad gangen.

En fasebaseret tilgang: Vandfaldsmodellen består af seks faser: indsamling af krav, design, implementering, test, idriftsættelse og vedligeholdelse, som svarer til projektets livscyklus.

Softwarens rolle: Projektstyringssoftware er den bedste måde at styre vandfaldsprojekter på (eller projekter, der følger en hvilken som helst anden metode, for den sags skyld). Det er den nemmeste måde at holde projekter på rette tid, inden for projektets omfang og inden for budgettet.

Vandfaldsprojektledelse er en lineær metode, der indebærer, at planlægning og møder gennemføres på forhånd for at fastlægge projektets omfang, krav og risici.

Det er den rigtige metode til dit projekt, hvis dine krav er specifikke og faste, tidligere faser skal være afsluttet, før fremtidige faser kan begynde, og ændringer eller revisioner efter projektets start er begrænsede. Sådan fungerer vandfaldsprojektledelse.

Hvad er vandfaldsprojektledelse?

Vandfaldsprojektledelse er en lineær projektledelsesmetode, der bevæger sig gennem tydeligt adskilte arbejdsfaser. Den næste arbejdsfase afhænger af den foregående fase, så der kan kun arbejdes på én projektfase ad gangen.

Continue Reading for Free

Create a free account to finish this article, plus get ongoing access to timely insights and practical resources.

Projektplanen i et vandfaldsprojekt er kortlagt meget detaljeret med milepæle undervejs fra projektets igangsættelse til projektets afslutning.

De 6 faser i vandfaldsprojektledelse

Når du bruger vandfaldsmetoden, gennemgår dit projekt seks sekventielle faser. Du bruger projektets livscyklus i kombination hermed – trinnene nedenfor overlapper med de fem faser: projektets igangsættelse, planlægning, udførelse, overvågning og kontrol samt afslutning.

1. Indsamling af krav

I det første trin i vandfaldsmetoden skal du indsamle alle projektets krav. Det indebærer, at du taler med dine interessenter og dit team, gennemgår projektgrundlaget og andre dokumenter om projektets omfang samt beskriver specifikke leverancer og aktiviteter.

Du indsamler fire typer krav: funktionelle krav, tekniske krav, ikke-funktionelle krav og systemkrav. Derefter skriver du dit kravdokument (sammen med din projektplan). Du skal opdatere dette, hvis kravene ændrer sig under projektet.

Gennemgå dokumentet med dit projektteam, før arbejdet sættes i gang, og sørg også for at få opbakning fra eventuelle eksterne interessenter eller kunder (dette sker ofte under projektets opstart).

Get timely perspective on the shifts, decisions, and trade-offs shaping your role, plus practical resources you can put to work.

Get timely perspective on the shifts, decisions, and trade-offs shaping your role, plus practical resources you can put to work.

2. Design

I dette trin begynder dit projektteam at designe løsninger baseret på kravene. Tildel leverancer til teammedlemmerne ud fra deres tilgængelighed og kompetencer (ved hjælp af projektstyringssoftware). De præcise leverancer afhænger af den type projekt, du arbejder på (f.eks. skal teamet ved et webstedsprojekt levere trådrammer og design af websider).

Som projektleder gennemgår du i denne fase leverancerne og giver feedback, styrer projektets tidsplan og deadlines samt holder øje med den kritiske vej for at sikre, at projektet følger planen og overholder deadline.

Når designene er godkendt af interessenter eller kunder, kan du gå videre.

3. Implementering

I implementeringsfasen implementerer udviklingsteamet de designs, der blev skabt i den foregående fase. Igen skal du som projektleder holde øje med tidsplanen og tildele opgaver. Du skal også overvåge projektet for potentielle risici og afhængigheder, der kan opstå, og sikre, at budgettet ikke bliver brugt for hurtigt.

Leverancerne fra udviklingsprocessen afhænger igen af din projekttype. I vores eksempel med et webstedsprojekt vil leverancerne omfatte fungerende websider (sandsynligvis først i et testmiljø eller et ikke-offentligt miljø for at muliggøre kvalitetssikring).

I denne fase opdager du måske, at noget, der blev skabt i designfasen, ikke er teknisk muligt, hvilket kan kræve, at du går tilbage til den foregående fase og omarbejder designene (hvilket vil koste dig tid). Du kan afhjælpe dette ved at inddrage softwareudviklingsteamet i gennemgangen af designene.

4. Test & kvalitetssikring

I denne fase tester og gennemgår du og dit team kvaliteten af det, der er blevet leveret, for at sikre, at det opfylder kravene og interessenternes forventninger.

Projektteamet tager sig af dette, men hvis du som projektleder har en teknisk baggrund, kan du også blive involveret. Du skal skrive testcases, dokumentere problemer eller fejl, der skal rettes, vurdere leverancer i forhold til kvalitetsmålepunkter (som bør være beskrevet i fasen for indsamling af krav) og tage højde for alle anvendelsesscenarier.

Du kan få brug for at sende projektet tilbage til dine udviklere for at rette større fejl eller problemer, som du opdager i denne proces. Derfor er det vigtigt at indlægge ekstra tid i projektet til testfasen – du ønsker ikke at blive forsinket af fejlrettelser i sidste øjeblik.

5. Implementering i drift

Når teamet har rettet alle fejl og problemer, der blev fundet under kvalitetssikringsprocessen, kan teamet implementere projektet. Leverancen her er det live produkt sammen med en plan for at vedligeholde det (se oplysninger om vedligeholdelsesfasen nedenfor) og dokumentation for det, der er blevet leveret.

Overvåg det live produkt for eventuelle fejl eller problemer, der blev overset i kvalitetssikringsfasen, og som projektleder skal du være i konstant kommunikation med interessenter eller kunder for at sikre, at alt forløber som forventet.

6. Vedligeholdelse

Dernæst vil teamet udføre vedligeholdelse af produktet i henhold til den plan, der blev fastlagt i det foregående trin. Vær tydelig over for interessenter eller kunder om, hvad der er inkluderet i planen som regelmæssig vedligeholdelse, og hvad der ligger uden for omfanget og kan medføre en ekstra omkostning (f.eks. nye funktioner, yderligere sider osv.).

3 Anvendelsesområder for vandfaldsprojektledelse

Vandfaldsprojektledelse fungerer bedst for projekter, der har veldefinerede leverancer og begrænsninger samt faste budgetter og tidsplaner. 

Hvis dit projektomfang stadig har mange ubekendte eller er genstand for ændringer, er vandfaldsmodellen sandsynligvis ikke den projektledelsestilgang, du vil bruge. Vandfaldsmodellen fungerer bedst for følgende typer projekter:

Byggeprojekter

Byggeri (også kendt som projektledelse af anlægsprojekter) egner sig godt til vandfaldsmetoden, fordi en streng projektledelsesproces hjælper med at sikre sikkerheden for alle, der arbejder på projektet eller bruger det færdige produkt. 

Det skyldes, at planer for bygninger skal godkendes af ingeniører og ofte offentlige myndigheder, før arbejdet kan begynde. Planerne kan ikke ændres undervejs, og en sekventiel plan kan let følges.

Der findes specialiserede værktøjer til projektstyring af byggeprojekter, som du kan bruge til denne type projekt, samt AI-værktøjer til projektstyring af byggeprojekter.

Projekter inden for design og udvikling af websteder

Projekter inden for design og udvikling af websteder kan bruge vandfaldsprocessen eller en af mange agile metoder. Vandfaldsmodellen fungerer godt, når behovene er veldefinerede. 

Hvis du har et præcist sitemap og en stilguide, som du skal bruge, er det nemt at planlægge faserne og hvornår hver side vil være klar til gennemgang og godkendelse. Du kan også vælge din planlagte lanceringsdato med stor sikkerhed.

Software med specifik funktionalitet

Hvis dit team udvikler software med specifik funktionalitet og et veldefineret sæt krav, kan vandfaldsmodellen være det rigtige valg. Eksempler på dette kan være et CRM-system, HR-software eller enhver form for værktøj til overholdelse af regler. 

Disse vil have et indledende sæt krav, og arbejdet kan planlægges og gennemføres lineært. Et Gantt-diagram, der viser tidsplanen, og hvornår interessenter modtager statusopdateringer og/eller skal være tilgængelige til brugergodkendelsestest, vil sikre, at alle er afstemt med din plan.

Fordele ved vandfaldsprojektledelse

Her er de vigtigste fordele ved at bruge vandfaldsprojektledelse.

  1. Afgrænsning og planlægning sker på forhånd: Når afgrænsning og planlægning sker på forhånd, er der mindre plads til tvetydighed eller ændringer, efterhånden som projektet skrider frem. Teammedlemmerne bør have en klar forståelse af, hvem der skal gøre hvad, og hvornår det skal gøres.
  2. En klar plan og klare målsætninger: Projektteamet og interessenterne har en fælles forståelse af planen. Hvis der opstår nye idéer under projektet, kan de enten gemmes til et nyt projekt eller en anden fase af arbejdet, eller projektlederen kan igangsætte en ændringsordre. Dette holder projektet kørende uden problemer og hjælper med at sikre, at det opfylder projektets målsætninger.

Ulemper ved vandfaldsprojektledelse

Dette er de vigtigste ulemper ved vandfaldsprojektmetoden.

  1. En rigid struktur gør ændringer komplicerede: Det kan være udfordrende at foretage ændringer i vandfaldsprojekter. Når teknologien udvikler sig hurtigt, eller brugerbehovene ændrer sig, vil projektet ikke være lige så fleksibelt, som hvis du brugte en af de agile metoder (f.eks. Scrum eller Kanban) eller en anden metode, der gør det muligt at afgrænse arbejdet iterativt.
  2. Det kan tage længere tid at få arbejdet udført: Eftersom vandfaldstilgangen betyder, at igangsættelse og planlægning sker på forhånd, kan det tage længere tid at nå frem til et færdigt projekt eller et anvendeligt produkt. Agile teams udgiver anvendeligt arbejde oftere, men i vandfaldsprojektledelse venter teamet, indtil alt er klar, før arbejdet udgives.

Agil projektledelse kontra vandfaldsprojektledelse

Den vigtigste forskel mellem agil- og vandfaldsprojektledelse er, at agil projektledelse fokuserer på iteration og tilpasning, så du kan ændre din plan for at imødekomme nye krav og feedback undervejs, mens vandfaldsprojektledelse følger en lineær plan fra projektets start til slut. Derudover kan nogle teams endda kombinere begge metoder og praktisere det, der kaldes "water-agile-fall".

I agil projektledelse beskrives arbejdet i en opgaveliste og færdiggøres i tidsafgrænsede sprintforløb. Sprintforløbene resulterer i et fungerende produkt, der kaldes et inkrement, og kundefeedback gives i hvert sprintforløb, normalt i en demonstration.

Hvad er det næste?

Vil du diskutere de relative fordele ved vandfaldsmetoden og forskellige agile tilgange? Bliv medlem af DPM, og få adgang til samtalen i Slack med hundredvis af andre digitale projektledere! Du får også adgang til over 100 skabeloner til vigtige projektdokumenter som projektplaner, risikoregistre og arbejdsbeskrivelser.