Sådan får du det bedste ud af dit udviklingsteam (med Kelly Suter fra Irish Titan)

Læs transskriptionen:

Vi prøver at transskribere vores podcasts ved hjælp af et softwareprogram. Bær over med eventuelle slåfejl, da robotten ikke er korrekt 100 % af tiden.

Ben Aston:

Tak, fordi du lytter med. Jeg hedder Ben Aston, og dette er podcasten for digitale projektledere. I dag har jeg besøg af Kelly Suter. Faktisk ved jeg ikke engang, om det er sådan, jeg udtaler dit efternavn. Er det Kelly Suter?

Kelly Suter:

Det er det. Du har udtalt det rigtigt.

Ben Aston:

Fremragende. Vi har styr på det i dag. Kelly, tak fordi du er med i programmet.

Kelly Suter:

Hej, det er dejligt at være med.

Ben Aston:

Godt. I dag skal vi tale om en artikel, som Kelly har skrevet, og vi kalder den Den digitale projektleders udviklerdans. Det handler om, hvordan vi får det bedste ud af vores udviklingsteams.

Men først, Kelly, fortæl os lidt om dig selv. Da jeg først slog dig op, og der stod, at du arbejdede for et bureau, der hedder Irish Titan, var jeg overbevist. Jeg tænkte: Det er interessant. Det er et irsk bureau, og de kalder sig Irish Titan, fordi de er stolte af at være irske – for det er jo sådan, irere gør.

Men hvor ligger Irish Titan, og hvorfor hedder I Irish Titan?

Kelly Suter:

Det er et spørgsmål, vi får hele tiden. Vi er et bureau med base i Minneapolis, Minnesota, USA, og grunden til, at vi hedder Irish Titan, er faktisk ikke nogen anden rigtig god grund end, at min chef, direktøren og grundlæggeren af Irish Titan, Darin Lynch, er meget irsk og meget stolt af at være irsk.

Han spillede basketball en dag og prøvede at finde på et navn til sit bureau. Han følte sig som en titan den dag, og så sagde han: Vi kommer til at hedde Irish Titan. Det er egentlig hele historien, og han var ret begejstret for det. Vores logo er en titan-hjelm, og resten er historie. Så vi er titaner hos Irish Titan i Minneapolis, Minnesota.

Ben Aston:

Fint.

Kelly Suter:

Vi hævder alle sammen at være i hvert fald en lille smule irske, men … jeg selv er over halvt irsk, men uanset hvad, tror jeg.

Ben Aston:

Som alle andre i verden, virker det til. Især på Sankt Patricks dag. Alle irerne kommer frem fra deres skjul.

Kelly Suter:

Præcis.

Ben Aston:

Det er cool. Og fortæl mig så, hvad du laver hos Irish Titan.

Kelly Suter:

Mm-hmm. Hos Irish Titan er jeg direktør for projektledelse. Jeg står i spidsen for projektledelsesteamet. Vi er et team på syv personer og vokser selvfølgelig sammen med resten af virksomheden. Jeg begyndte her i 2013 som den første egentlige digitale projektleder hos Irish Titan. Selvom jeg ikke selv arbejder direkte på projekter, er jeg altid bag kulisserne og holder øje med det hele … på en ikke-creepy måde.

Ben Aston:

Det er altså dig, der bestemmer?

Kelly Suter:

Ja, ja.

Ben Aston:

Fedt. Og hvilke slags projekter arbejder Irish Titan så med?

Kelly Suter:

Vi bygger websites samt specialtilpassede e-handels- og præsentationswebsites. Vi holder os typisk fra skabeloner. Vi fokuserer på e-handel, er partnere med Magento og arbejder også med Shopify.

Men vi er i virkeligheden platformuafhængige. Vi vil ikke presse nogen af vores kunder ned i en bestemt kasse. Først vil vi forstå, hvad deres forretningsmæssige krav er, og derefter finde den bedste platform til deres forretningsløsning. Vores motto er: forretningen først, online bagefter. Først forstår vi forretningen og bruger derefter samarbejdet med kunden til at omsætte det til en digital løsning online. Så ja, vi fokuserer på e-handel og præsentationswebsites … specialtilpassede websites.

Ben Aston:

Fedt. Men hvad er din favorit? Du må have en favorit. Vær ærlig.

Kelly Suter:

Spørger du om en platform?

Ben Aston:

Ja, ja, ja.

Kelly Suter:

Jeg må sige, at Drupal er min absolutte favorit. Præsentationswebsites er typisk mindre komplicerede end e-handelswebsites, men jeg bliver virkelig glad for et indholdsstyringssystem og et administrationsområde, der er intuitivt og hjælper administratorerne og kunderne med at administrere deres website.

Fordi Drupal er open source, giver det stor fleksibilitet. Kunderne kan lære at gå ind i administrationsområdet og arbejde i indholdsstyringssystemet, så de kan administrere deres forretning så tæt på selv som muligt. På den måde kan vi fokusere på de spændende specialtilpasninger i stedet for at ændre tekst og opdatere deres tekster og indhold på websitet. De har selv mulighed for at gøre det, så vi kan fokusere på de spændende ting.

Det er derfor, Drupal er min favorit: Jeg synes, det er det mest intuitive set fra en administrators synspunkt. Det er selvfølgelig ikke e-handel og har ikke lagerstyring og den slags. Magento er til gengæld virkelig stærkt. Men jeg holder meget af Drupal.

Ben Aston:

Og du foretrækker Drupal ud fra kundens redigeringsperspektiv? Du foretrækker Drupal frem for WordPress?

Kelly Suter:

Det gør jeg!

Ben Aston:

Virkelig? Virkelig?

Kelly Suter:

Ja. Og min forudindtagethed kommer måske fra vores udviklere. Vi har alle udviklere ansat internt. Vi hyrer ikke eksterne. De er alle her under samme tag, og jeg tror, vi er meget forkælede hos Irish Titan med hensyn til, hvordan vores udviklere skaber administrationsoplevelsen i indholdsstyringssystemet.

Jeg har set Drupal-administration, og jeg har selvfølgelig også set WordPress-administration. Det kan være lidt klodset, afhængigt af hvordan udvikleren bygger oplevelsen for kunden. Drupal giver ikke kun mulighed for at tilpasse brugeroplevelsen for kundens kunder eller brugere, men også for at udvikleren kan tilpasse kundens administrationsoplevelse.

Vi har nogle virkelig fantastiske Drupal-administrationsgrænseflader – det lyder måske lidt nørdet – som gør det nemt for kunden at administrere sine ting, så vi kan fokusere på de virkelig spændende specialtilpasninger.

Ben Aston:

Ja.

Kelly Suter:

Ja.

Ben Aston:

Jeg vil meget gerne se nogle af dem en dag. Bygger I primært i Drupal 8, eller bruger I stadig Drupal 7?

Kelly Suter:

Vi bygger i Drupal 8. Vi havde faktisk vores e-handelsforum i sidste uge, og vi byggede websitet eComm forum dot com eller noget i den stil. Det burde jeg virkelig vide. Men arrangementet har allerede været afholdt. Det var i sidste uge, og vi byggede det i Drupal 8. Vi bygger vores næste Irish Titan-website i Drupal 8, og vi har et par kunder lige nu, som snart går i gang med at få bygget i Drupal 8.

Så selvom mange stadig er på Drupal 7, og det fungerer fint og er klar til brug i et par år endnu, arbejder vi også i Drupal 8.

Ben Aston:

Ja. Jeg har arbejdet på et Drupal 8-projekt de seneste måneder, og der er så meget, der er fantastisk ved det. Men der er også meget, der er frustrerende, fordi ting, der bare fungerer i Drupal 7, endnu ikke er færdige i Drupal 8.

Kelly Suter:

Helt sikkert.

Ben Aston:

Man tænker virkelig: Er det her ikke færdigt endnu?

Kelly Suter:

Nemlig.

Ben Aston:

Datovælgeren virker ikke. Altså, gør det nu færdigt, før I siger, at det er færdigt.

Kelly Suter:

Åh gud. Ja, med enhver større opdatering af en platform er det sådan. Man går fra én version til en anden, og pludselig føles det, som om man er i en helt anden verden. Og så sker det igen ved næste opdatering, når man allerede har vænnet sig til den nye version. Det ændrer sig og udvikler sig hele tiden.

Ben Aston:

Det ændrer sig hele tiden. Og du sagde, at Magento er din foretrukne e-handelsplatform?

Kelly Suter:

Det er den. Vi er platinpartnere med Magento. Jeg vil ikke nødvendigvis sige, at den er vores foretrukne, men det er bestemt den, vi bruger mest. Flertallet af vores e-handelskunder bruger Magento 1 eller 2. Vi har nu et par kunder, der er lanceret på Magento 2, og alle de Magento-websites, vi aktuelt er ved at bygge, er på Magento 2. Det er altså størstedelen af vores e-handelskunder.

Vi arbejder også på Shopify-løsninger. Det er de to primære platforme, vi fokuserer på, men Magento udgør langt størstedelen af vores kunder, fordi det, der ikke fungerer på Shopify, måske fungerer på Magento, hvor platformen er mere robust. Der er behov for mere komplicerede specialtilpasninger, uanset om det er en løsning med flere butikker eller forskellige tilladelser og undtagelser. Når tingene bliver komplicerede, er det Magento, vi ser på.

Ben Aston:

Ja. Jeg synes, det er interessant, fordi Shopify tilbyder så meget direkte fra start. Men når man begynder at betale månedligt for alle specialtilpasningerne, kan det hurtigt løbe op. Prisforskellen på at udvikle et Shopify-website kontra et Magento-website er enorm. Shopify har meget lave opstartsomkostninger, mens der er en stor regning at betale for Magento.

Kelly Suter:

Ja, helt sikkert. Man støder også ofte på funktioner, hvor man tænker: Det her findes på Shopify, men på Magento … Med Magento 2 er det lidt det vilde vesten, når det gælder nogle udvidelser, fordi de endnu ikke er færdige, eller fordi de arbejder på udvidelser og integrationer, der fungerer godt med Magento 2, men måske kun fungerede med Magento 1 eller findes på Shopify.

Det ændrer sig og udvikler sig hele tiden, og man sammenligner altid den ene løsning med den anden: Skal vi vælge disse udvidelser, som man betaler for månedligt eller én gang, eller skal vi finde en specialtilpasset løsning på en anden platform? Man sammenligner og afvejer hele tiden, og det gør projektlederrollen virkelig spændende – ligesom når man sammenligner omfang og budget.

Ben Aston:

Ja. Og også kundens villighed til løbende abonnementer på tjenester eller udvidelser. Interessant. Er der nogle projekter, du eller dit team arbejder på lige nu, som er særligt spændende, og som du kan fortælle om?

Kelly Suter:

Vi har et meget omfattende websiteprojekt lige nu for en virksomhed, der sælger våben. Det er en e-handelsoplevelse, og derfor følger der 101 regler, bestemmelser, tilladelser og specialtilpasninger med. Der er mange bevægelige dele: kundeportalen, administrationsportalen, den almindelige brugergrænseflade og butikken. Uden at gå for meget i detaljer kan du forestille dig alle de regler, der skal skrives ind i koden og administrationen.

Det er virkelig spændende. Det bliver et lag kode sammen med Magento 2, som skal gøre det til en stor, velsmurt maskine med mange bevægelige dele. Det kræver naturligvis rigtig mange krav fra starten, så alt er afklaret, og alle ved, hvad de kan forvente under opbygning, udvikling og kvalitetssikring.

Det er nok det mest spændende projekt på vores horisont lige nu. Der er mange dele, mange teammedlemmer og mange tredjeparter med integrationer, som alle skal fungere sammen.

Ben Aston:

Interessant. I Canada har vi en butik, der hedder Cabella’s. Jeg ved ikke, om I har undersøgt den som konkurrent i jeres konkurrentanalyse, men jeg kunne ikke tro, at man faktisk kunne købe et våben online og få det leveret til sin lejlighed.

Kelly Suter:

Jo.

Ben Aston:

Jeg tænkte: Hold da op, det her er Nordamerika. For god ordens skyld har jeg faktisk våbentilladelse, så alt er lovligt.

Kelly Suter:

Helt legitimt.

Ben Aston:

Men verifikationen, hvor man indtaster sit tilladelses-ID, hvorefter systemet bekræfter det, og så kommer våbnet med posten næste dag – det er vanvittigt.

Kelly Suter:

Helt sikkert. Og tal om vilkår og betingelser. Det giver i sig selv enorme krav. Normalt er det bare en almindelig side med nogle standardiserede vilkår og betingelser. Men ikke denne gang.

Ben Aston:

Det lyder som et sjovt projekt. I din biografi får vi lidt indblik i din historie, men hvordan kom du ind i digital projektledelse?

Kelly Suter:

Jeg havde en baggrund fra familievirksomheden inden for grafisk design og reklame. Det var noget, jeg voksede op med, og det lå nærmest i blodet. Jeg endte faktisk med at arbejde med publicity og public relations i en periode. Det betød rejser i sidste øjeblik og at være til rådighed døgnet rundt, hvilket faktisk aldrig ændrede sig. Jeg troede, det ville gøre det, men det gjorde det ikke. Det er dog i orden, for det er altid spændende og sjovt.

Jeg havde en veninde, som jeg har kendt altid. Hun er Magento-udvikler og var Magento-udvikler hos Irish Titan for omkring fire år siden. Hun nævnte, at der ikke fandtes en formel projektledelsesafdeling.

På det tidspunkt var der kun 12 personer i virksomheden, så alle havde flere kasketter på. Det fungerede sådan, at salgsafdelingen også lavede kunde- og projektledelse, mens folk, der lavede wireframes og sitemap, også lavede projektledelse.

Men i takt med at vi voksede, blev det tydeligt, at der var behov for en projektlederstilling, eller at projektledelsesprocessen skulle varetages fuldt ud af én person. Det var blevet en ekstra opgave, som folk tog sig af, hvis de kunne nå det. Det kan ikke fungere sådan, når man vokser.

Min veninde introducerede mig til Darin Lynch, som er ejer og direktør, og jeg talte med nogle af de andre medarbejdere, der udførte arbejdet. Jeg læste bogen “Interaktiv projektledelse”, talte med mine forældre om deres erfaring fra bureauverdenen og talte med Darin. Derefter besluttede jeg, at jeg var klar til at tage udfordringen op, vende tilbage til bureauverdenen og for alvor få styr på, hvordan projektledelse skulle se ud hos Irish Titan.

Det begyndte i marts 2013. Siden har det været en rejse med masser af læring, skrammede knæ og vokseværk. Mange gange har jeg set tilbage og tænkt: Hvad skete der? Samtidig har jeg set på, hvor vi er nu, og hvordan vi kan bevæge os fremad. Det digitale projektlederfællesskab er fantastisk og har været uvurderligt for min udvikling. Det var sådan, min karriere her begyndte.

Ben Aston:

Fedt. Jeg er nysgerrig på dine forældres virksomhed. Findes den stadig?

Kelly Suter:

Nej.

Ben Aston:

Gør den stadig det?

Kelly Suter:

Nej, faktisk ikke. Min far gik på pension. Han solgte virksomheden, og den drives nu under et andet navn. Min mor arbejder nu inden for økonomi i en helt anden branche, og min far laver guitarer, hvilket er virkelig fedt. Det var et grafisk designbureau, Suter Graphics and Design, hvor de lavede grafisk design til reklamer og tryksager.

Det lå her i Minneapolis. Min far var direktør, og min mor var vicedirektør, men hun tog sig reelt af alt det økonomiske, mens min far gjorde alt det, en direktør i en virksomhed med omkring ti personer typisk gør. Det var før … De havde Mac-computere, men det var de gamle med det lille regnbuefarvede æble midt i plastikken under skærmen. Det hele handlede om sats og tryk. Der var lysborde og … Det var fantastisk at vokse op i.

Jeg så kunder komme ind. Jeg voksede bogstaveligt talt op i et studie. I stedet for at vaske op for at tjene lommepenge hjalp jeg min mor med at organisere fakturaer. Jeg fik virkelig en fornemmelse for bureaulivet gennem hele min opvækst og kunne aldrig slippe det.

Ben Aston:

Det er en sjov historie. Jeg tror aldrig, jeg har mødt nogen, der er vokset op på den måde i et bureau. Det er fascinerende. Du er nu direktør for projektledelse hos Irish Titan, og du har set bureauet vokse fra lille til større. Hvilken værktøjskasse bruger du til at styre dit team og dine projekter? Hvilke værktøjer bruger du?

Kelly Suter:

Åh gud. Hvor ville vi dog gerne have ét værktøj, der kunne klare det hele. Vi bruger Atlassian-pakken og Jira. Lige nu går vi fra den klassiske Jira til Jira Cloud. Vi afprøver Jira Cloud og ved allerede, at vi vil bruge det, men vi vil sikre os, at vi finder alle potentielle huller eller forskelle, så vi ved præcis, hvordan overgangen kommer til at fungere.

Indtil videre har det været fantastisk, og det ser godt ud. Jira bruger vi til opgavestyring på alle projekter og til projektledelsesydelser, herunder mindre opgaver og løbende aftaler. Vi bruger TeamGantt til ressourceplanlægning. Hver uge ser vi på virksomhedens oversigt for den kommende uge for at se arbejdsbelastningen time for time og dag for dag for hver ressource.

Jira Cloud er mere brugervenligt og kan håndtere meget af det, TeamGantt har gjort for os, så vi ikke længere skal indtaste data manuelt på en overflødig måde. Vi bruger dog stadig TeamGantt, som har gode eksporter til kundetidsplaner og lignende.

Vi bruger også DoneDone som fejl- og problemtracker under kvalitetssikring. Vores Jira-opsætning giver ikke kunderne adgang, så vi bruger DoneDone til kundeadgang under kvalitetssikring. Jira Cloud ser ud til også at kunne håndtere det, så vi kommer sandsynligvis til at lade Jira Cloud overtage begge dele.

Til dokumentation bruger vi Google-pakken: Google Sheets, Docs, Drev og så videre. Vi bruger den til dokumentation, eksport, godkendelser og alt det andet.

Vi bruger Slack til kommunikation, og det har været fantastisk. Vi brugte Skype i 2013, men jeg kom hjem fra en projektlederkonference med kendskab til Slack. Vores team elsker GIF’er, så det er også godt. Vi bruger desuden Tic Bot til tidsregistrering på projekter. Det er ret enkelt, men Jira Cloud kommer også til at håndtere det. Tak, Atlassian.

Ben Aston:

Jeg tror, det kræver et bestemt slags team at være med på at bruge Jira til alt. Held og lykke med det.

Er der andre værktøjer, du har fundet for nylig, hvor du tænkte: Hold da op, det her er fantastisk – det bør alle kende til? Hvad har ændret dit liv lige nu?

Kelly Suter:

TeamGantt er vores seneste værktøj. Det var ikke ligefrem revolutionerende, men vi tænkte: Hvorfor har vi ikke brugt det før? Før brugte vi Smartsheet, men TeamGantt gav os en anden måde at se ressourceplanlægningen på gennem virksomhedens oversigt. Man får et enkelt overblik over alles timer pr. dag og uge for hver ressource i et stort gitter.

Det ændrede vores syn på ressourceplanlægning og arbejdsbelastning. TeamGantt er egentlig beregnet til tidsplaner og eksport til kunder, men vi bruger det mere til at se det samlede antal timer pr. ressource. Jira er selvfølgelig et stort system. Man tror, man kender det, og så opdager man pludselig, at noget kan gøres på en helt anden måde. Det har en million funktioner, og det tager tid at lære alle finesserne.

Ben Aston:

Jeg kender ikke nogen, der mestrer det hele. Man ser nogen gøre noget i Jira og tænker: Hvad? Er det dét, den knap gør? Jeg har aldrig trykket på den. Det er utroligt kraftfuldt, men brugerfladen er også enormt forvirrende.

Kelly Suter:

Helt sikkert. Især rapporterne. Man tænker: Det her kunne være meget lettere at forstå, hvis det var mere intuitivt at få adgang til og læse dem uden alle filtrene. Man kan indstille filtrene til at vise næsten alle former for data om opgavefremdrift og status. Man skal nærmest kunne skrive kode for at konfigurere nogle af dem. Det burde være nemmere for brugeren.

Ben Aston:

Lad os tale om den artikel, du har skrevet. Hvis du ikke allerede har læst den, især hvis du leder udviklere, er den værd at læse. Den hedder Fire spørgsmål, du aldrig bør stille en udvikler – og hvad du bør spørge om i stedet. Kelly tager fat på den udfordring, vi møder, når vi arbejder med udviklingsteams. Vi projektledere kan godt lide at tro, at vi bestemmer, men udviklingsteams synes ofte også, at de gør.

Kelly beskriver den vanskelige dans med udviklere: Hvordan vi taler med dem og involverer dem, så vi kan skabe de bedste resultater for projektet uden at frustrere alle. Hun foreslår i stedet, at man fokuserer mere på løsninger. Hvis du spørger udviklere ting som: Det burde kun tage fem minutter, eller så du den mail, jeg sendte, eller kan du arbejde på seks projekter i dag, så læs artiklen og se, hvad du bør sige i stedet.

Kelly, i slutningen af artiklen opfordrer du os til at gøre tingene anderledes i vores samarbejde med udviklerne. Du taler om betydningen af ansvarlighed, tillid, effektivitet og om at støtte udviklingsteamet. Det lyder som en god idé. Men hvordan gør man det konkret? Hvordan får man udviklerne til at arbejde mere effektivt, og hvordan hjælper man dem med at tage mere ansvar?

Kelly Suter:

Det er et godt spørgsmål, for det lyder som den perfekte verden. Jeg har endnu ikke mødt en projektleder eller en medarbejder på et bureau, der siger, at alt er perfekt og harmonisk året rundt.

Men jeg synes, det er elementer, man skal have for øje, fordi de ofte bliver overset. Nogle accepterer, at der bare er en konflikt eller spænding mellem projektledere og udviklere, ofte på grund af tidspres, omfang og budget. Folk er begyndt at acceptere, at spændingen bare er der, selvom det faktisk er noget, vi kan arbejde med.

Vi kan arbejde med det gennem kommunikation. Det handler ikke om at tale om følelser, men om at åbne begge kommunikationsveje. Projektlederen skal ikke kun diktere, tale til og instruere. Projektlederen skal naturligvis koordinere projektet, men også åbne for, at kommunikationen går den anden vej, så udviklerne kan give feedback på, hvad der fungerer mere effektivt, hvordan man kan arbejde smartere, og om noget bør gribes anderledes an.

Kommunikation virker måske indlysende, men den bliver ofte ignoreret, fordi vi har travlt med at få noget foran kunden. Vi antager ting, fordi det er sådan, vi altid har gjort. Under pres ender folk let i et skyldspil, og det efterlader ikke plads til produktiv kommunikation.

Opfordringen kan være at spørge på det ugentlige projektmøde: Hvad står i vejen for jer? En blokering behøver ikke kun at være, at en udvidelse skal godkendes af kunden, eller at en betaling mangler. Det kan være, at kunden bombarderer udviklerens indbakke, så vedkommende ikke kan koncentrere sig, eller at udvikleren venter på en anden udvikler eller en kreativ ressource.

Blokeringer handler ikke altid om den opgave, man ser i Jira. Det kan handle om teamkommunikation og om, hvordan informationsstrømmen fungerer. Derfor er det vigtigt at stoppe op og kommunikere. På den måde kan projektlederen lære projektets kontekst bedre at kende og opdage konflikter mellem en udvikler og en anden ressource, som ellers ville gå ubemærket hen.

Så det handler om at åbne kommunikationen.

Ben Aston:

Ja. Især når presset er stort, kan vi som projektledere falde tilbage på: Jeg vil ikke diskutere det her – du skal bare udføre opgaven. Deadline nærmer sig, så jeg har ikke brug for en diskussion.

Når vi siger, at diskussionen er slut, og at folk bare skal gå i gang, mister vi dialogen med udvikleren, der måske siger: Jeg tror, der er en bedre måde at gøre det på, eller: Hvis vi vælger denne vej, giver det problemer senere.

Det er vigtigt at give plads til åben dialog gennem hele projektet og have ydmyghed nok til at spørge: Synes du stadig, det her er den rigtige vej? Giver det stadig mening? Selv hvis en ændring af planen påvirker projektet, bør vi bruge folks viden og indsigt.

Kelly Suter:

Helt sikkert. Der findes en fordom om, at en projektleder bare vil have tingene gjort, og at vedkommende blot flytter papirbunker rundt.

Hos vores bureau vil jeg ikke have, at den fordom eksisterer. Så snart jeg mærker den slags kommunikation eller holdning, vil jeg stoppe den ved at åbne kommunikationen. Der er en grænse mellem projektlederens arbejde med en udvikler og sund modstand. Det kan være: Sidste gang vi lavede et estimat, ramte vi ikke målet. Har du overvejet alt? Skal vi få et ekstra par øjne på det? Det er sund modstand.

Det betyder ikke, at man mangler tillid. Udvikleren kan have haft en dårlig dag og sige: Det tænkte jeg ikke på – det er en god pointe. Andre gange siger udvikleren måske: Stol på mig.

Udvikleren kan også udfordre projektlederen: Er vi klar over, at der er ti interessenter, som alle giver feedback i det samme værktøj, men med en dags mellemrum? Så laver vi revisioner og går derefter tilbage og laver flere. Projektlederen kan sige: Det havde jeg ikke opdaget, fordi du var med i mailtråden og så alle revisionerne, mens jeg ikke var inkluderet.

Det kan gå begge veje, og det skaber tillid. Det kan give lidt mere arbejde og mere frem og tilbage, fordi man udfordrer hinanden. Men man accepterer, at det sker, fordi alle kun ser projektet fra deres eget perspektiv. Det opbygger tillid.

Tillid handler ikke kun om at holde tiden, budgettet og gøre kunden tilfreds. Nogle gange er det netop ved at udfordre hinanden, at tilliden opstår, fordi vi ved, at vi holder hinanden ansvarlige.

Ben Aston:

Det er virkelig nyttigt. Til sidst i artiklen taler du om, at vores formål som projektledere er at facilitere samarbejde. Hvad er efter din mening de vigtigste måder at gøre det på?

Kelly Suter:

Da jeg begyndte hos Irish Titan, blev udviklerne først involveret, når kravene var fastlagt, og designet var godkendt. Så afleverede vi projektet til udvikleren og sagde: Her er kunden, byg nu websitet, alt er godkendt. Sådan fungerer det nogle gange.

Men sådan fungerer det ikke længere hos os. Vi involverer udviklerne ved projektstarten. Vi arbejder med det, vi kalder diamantmodellen. Forestil dig en butterflymodel, hvor projektlederen og kontaktpersonen hos kunden står i midten og filtrerer al information fra folkene bag dem. I hver side sidder teamet, og al information går gennem projektlederen.

Det skaber risiko for tab af information og misforstået kommunikation. Derfor vender vi butterflymodellen om til en diamantmodel, så alle, der sidder ved bordet, er dem, der skal være med til netop de krav, den involvering eller det projekt, der arbejdes med.

For at få en udvikler til at samarbejde skal man involvere vedkommende både internt og sammen med kunden. Vi har udviklerne med ved projektstarten. Når kunden siger noget om en integration, noterer projektlederen det ikke bare, mens den kreative tænker, at det ikke påvirker designet. Udvikleren kan sige: Vent, hvad betyder den integration? Lad os undersøge det nærmere. Fra begyndelsen er udvikleren med til at samarbejde.

Vi laver også interne kontrolpunkter. Når designet skal præsenteres for kunden, gennemgår vi det med teamet og inkluderer udvikleren i den interne designgennemgang. Vi siger ikke bare: Det ser godt ud. Vi spørger også: Hvad gør det her? Hvor kommer det fra? Udvikleren tilfører et ekstra lag viden, som ellers kan blive glemt, og det kan i sidste ende skade tilliden.

Udviklerne siger i praksis: Behandl os ikke kun som ressourcer, der leverer kode. Vi vil også have indflydelse på projektets opbygning. Sådan bør det være.

Giv dem mulighed for at samarbejde med hele teamet gennem hele processen.

Ben Aston:

Ja, det er fremragende. Og en af mine yndlingsting, du sagde, var: bla bla bla, x, y, z. Det var en god opsummering af en samtale. Kelly, mange tak fordi du var med. Det har været fantastisk at have dig med.

Hvis du vil bidrage til samtalen, kan du kommentere på indlægget og gå over til fællesskabssektionen på thedigitalprojectmanager.com for at blive medlem af vores Slack-team. Her finder du også alle mulige interessante samtaler om dette og meget andet.

Men indtil næste gang: Tak fordi du lyttede med.