Hvad er mindmapping? Sådan gør du & hvilke værktøjer du kan bruge
Har du nogensinde haft et af de øjeblikke, hvor tankerne kredser om et projekt og ikke vil lade dig sove? Mindmapping er et visuelt værktøj, der ikke kun hjælper dig med at få ro på tankerne, men også hjælper dig med både at udtrykke dine idéer over for dit projektteam og indsamle idéer fra dem!
Hvad er mindmapping?
Kort sagt er mindmapping en brainstormingsteknik, der er udviklet til at dokumentere, dele og skabe struktur i alle dine ucensurerede, uorganiserede tanker, samtidig med at der skabes forbindelser mellem de forskellige tanker. Den kan bruges individuelt eller af teams.
Forenklet sagt er det et diagram, der lidt ligner et træ:
Continue Reading for Free
Create a free account to finish this article, plus get ongoing access to timely insights and practical resources.
Have an account? Log In
For at oprette dette brugte jeg Miros skabelon til mindmapping.
I midten er det centrale emne: det koncept, problem eller den idé, der skal diskuteres. Forgreninger og noder strækker sig fra dette centrale koncept eller denne stamme for at danne underemner. Fra hver forgrening udspringer efterfølgende forgreninger, som bygger videre på den foregående forgrening for at kommunikere stadig mere detaljerede oplysninger i en hierarkisk struktur.
Det kunne for eksempel se sådan ud i begyndelsen af et mindmap over et problem eller en idé:
Dit diagram kan derefter blive mere komplekst, efterhånden som dine idéer udvikler sig, som i eksemplet nedenfor:
En kort historie om mindmapping
Selvom det har eksisteret siden Aristoteles' tid – det blev brugt af Porfyr fra Tyros i det 3. århundrede til at kortlægge Aristoteles' kategorier – blev det især populært i 1970'erne og er stadig et godt værktøj i facilitatorens værktøjskasse til visuel og kreativ tænkning.
Det, vi i dag tænker på som et mindmap – et radialt netværk af noder og forgreninger – blev gjort populært i 1974 af Tony Buzan, en britisk folkeskolepsykolog.
Formålet med mindmapping
I vores verden med digital projektledelse er mindmapping et godt værktøj eller en god teknik til at kortlægge idéer og relationer, især i forbindelse med udarbejdelse af krav sammen med kunder i brainstormingaktiviteter og problemløsning.
Målet er at skabe en visuel repræsentation af diskussionen og de tilknyttede relationer omkring det centrale tema (problemet eller idéen). Visuelle modeller som mindmaps hjælper virkelig teams med at samarbejde effektivt under et møde, og disse modeller er langt bedre til at indfange relationer mellem idéer end simpel tekst i et dokument.
Læs mere om formålet med mindmapping her.
Fordele ved mindmapping
Mindmapping har en lang række psykologiske fordele, som i sidste ende vil forbedre produktiviteten i dine projekter. Her er 8 af dem:
- Mere effektiv problemløsning: Mindmapping giver dig mulighed for at se problemer fra alle vinkler og integrere både venstre og højre hjernehalvdels tænkning.
- Øget produktivitet: Alle kan gå sammen og finde frem til hurtige og kreative løsninger og derefter bruge mindmaps til at bryde dem ned i håndterbare opgaver eller dele.
- Forbedret kommunikation: Mindmaps hjælper dig med at organisere dine idéer, så du derefter kan kommunikere dem mere effektivt til teammedlemmer og interessenter.
- Bedre genkaldelse og forståelse: Når dine tanker og idéer er organiseret, kan du forbedre din hukommelse og den overordnede forståelse af hver enkelt information.
- Forbedret læring og kreativitet: Undersøgelser har vist, at mindmapping øger læringsudbyttet og den kreative tænkning.
- Forenkling af komplekse idéer: Mindmaps giver dig mulighed for at se både det store billede og hvordan detaljerne hænger sammen.
- Forbedrede præsentationer: Mindmaps er en god visuel hjælp for dit publikum, og de hjælper med at organisere og strukturere præsentationer på en måde, der er nem for publikum at følge.
- Bedre evner inden for kritisk tænkning: Undersøgelser har vist, at mindmaps forbedrer den kritiske tænkning og hjælper brugerne med at skabe kreative løsninger og evaluere disse løsninger, så de kan træffe bedre beslutninger.
Læs mere om fordelene ved mindmapping her samt flere understøttende undersøgelser og data.
Eksempler på mindmapping
Lad os gennemgå tre casestudier for bedre at forstå, hvornår og hvordan man bruger mindmapping.
- Idégenerering: en god måde at udfolde vage krav til mere meningsfulde detaljer
- Problemløsning: en god måde at finde frem til, hvad den grundlæggende årsag til problemet er, og afgrænse problemet bedre
- Visuel tænkning: en god måde at få idéerne ud af hovedet og ind i en struktur, så du kan forklare dem til en anden
Idégenerering
Et scenarie, jeg er stødt på flere gange, særligt i projekter, der involverer design, udvikling og deling af digitale aktiver, er et, hvor vi skal designe en bestemt side ud fra meget vage krav fra kunden. Lad os sige, at det er en salgsside.
Vi ved, at de vigtigste elementer på en salgsside er:
- Overskrift
- Tekst
- Interessant grafik eller video
- Opfordring til handling
- Formular til indsamling af kundeemner
Det, du ville gøre med mindmappet, er at placere typen af salgsside i midten af mappet med fem grene – én for hvert af de ovenstående nøgleelementer. Du ville begynde med noget, der ser sådan ud:
Lad derefter teamet – eventuelt sammen med kunden – udbygge yderligere grene fra de 5 hovedgrene for at skabe det tilhørende indhold for hver af dem. Det kan også være en god idé at have alternative muligheder inden for hovedgrenene, som derefter kan evalueres eller vælges imellem.
Problemløsning
I vores andet scenarie, problemløsning, er et eksempel, der straks falder mig ind, at præsentere en webside for en kunde og derefter opleve, at kunden beslutter, at den ikke fungerer.
Problemet er, at kunden ikke har givet dig specifik feedback, som er nyttig i forbindelse med redesignet. Du er nødt til at forstå, hvad problemet med siden egentlig er.
Hvis du vil bruge et mindmap i dette scenarie, kan du begynde med nogle af sidens standardelementer, såsom overskriften, navigationen osv. Derefter vil du have teamets input til, hvilke yderligere grene problemet kunne have – blødere eller mindre specifikke elementer såsom udseende og fornemmelse eller mere specifikke undergrene, såsom at overskriften er for stor eller for lille.
Disse er måske ikke altid specifikke nok til at vide, hvad man skal gøre (i hvert fald uden bekræftelse fra kunden), men de hjælper med at tegne et billede af, hvor problemerne ligger. Det ville resultere i et mindmap, der kunne se sådan ud:
Derfra kan dit team vælge, hvilke elementer der skal arbejdes med, for at siden kan omskrives.
Visuel tænkning
Jeg synes, at dette er et fantastisk værktøj til at ‘trevle’ en idé op, som rumsterer i mit hoved—så dette eksempel handler om at arbejde sig gennem noget på egen hånd. Mindmaps kan være en god måde at hjælpe dig med at få en god nats søvn. Tegn stammen og et par grene ud, og gå tilbage i seng!
Et eksempel, der måske vækker dig eller gør det svært at falde i søvn: at finde et nyt job inden for projektledelse! Det kunne se sådan her ud:
Tips til at komme i gang med mindmapping
- Begynd med den centrale idé eller hovedidéen. Dette er mindmappets ‘stamme’. Vælg et par nøgleord—ét substantiv og ét verbum er tilstrækkeligt til at beskrive den centrale idé. Glem ikke, at du bygger et træ, som får flere store grene og mindre grene. Gør det ikke kompliceret.
- Få hver person (hvis du arbejder sammen med dit team) til at tilføje en relateret idé til den centrale stamme. Sørg for at få én ny idé pr. person, så alle deltager og bliver hørt i brainstormingsessionen.
- Undgå at bruge mindmaps med grupper på mere end 6 personer. Sørg for, at de rigtige personer er til stede og hjælper dig med at opbygge dit mindmap!
- Få gruppen til at arbejde individuelt eller i små grupper med at opbygge en specifik undergren af mindmappet. På den måde sikrer du, at træet ikke bliver uhåndterligt og overdrevent kompliceret. Hver af disse undergrene bør være direkte relateret til den ‘gren’, der kommer før den.
Du kan finde flere tips på denne liste over kurser i mindmapping.
Fejl, du skal undgå, når du opretter mindmaps
Her er fem almindelige fejl, du skal være opmærksom på, når du opretter dine mindmaps.
- Gør ikke den centrale idé eller hovedidéen for specifik. Så har du ingen steder at gå hen. Som nævnt bør du begrænse den til ét eller to nøgleord.
- Brug ikke en overflade, der er for lille. Du ønsker ikke at løbe tør for plads på din whiteboardtavle eller dit ark papir. Software er fantastisk her, fordi den ofte giver uendelig plads.
- Inkludér ikke for mange personer. Som nævnt bør du begrænse dine sessioner til 6 personer eller færre og sørge for, at de rigtige personer deltager. Din projektsponsor behøver sandsynligvis ikke at bidrage til det designproblem, du står over for.
- Begræns dig ikke til tekst. Tilføj billeder, illustrationer, diagrammer og alt andet, du har brug for, for at fremføre din pointe. De fleste mindmappingprogrammer tilbyder også denne funktion.
- Glem ikke at fastsætte et klart formål for sessionen. Finder I løsninger eller brainstormer I blot? Sørg for, at deltagerne er klar over det ønskede resultat af sessionen.
More Articles
Anbefalede værktøjer til effektiv mindmapping
Selvom håndtegnede mindmaps kan være yderst nyttige, giver mindmappingsoftware dig mulighed for at oprette og tilpasse mindmaps online og ofte i samarbejde med andre. Heldigvis findes der et stort marked for mindmappingværktøjer, så du har masser af muligheder for at finde det bedste værktøj til dig.
Der findes endda gratis mindmappingværktøjer, hvis du vil have fordelene uden de ekstra omkostninger. Teams, der ønsker større kontrol over tilpasning eller implementering, kan også overveje open source-mindmappingsoftware.
Jeg vil anbefale at finde et værktøj, der har flere muligheder for diagrammer og også flere måder at vise dine resultater på, så du kan dele dem med dit team og dine kunder. Tænk på andre diagrammer, som du ofte bruger til dine digitale projekter—ting som storyboards, konceptkort, edderkoppediagrammer, procesflowdiagrammer og wireframes—så du kan få så meget som muligt ud af ét værktøj.
Her er nogle af de bedste muligheder for at lave mindmaps på markedet i dag:
Clicks on the links below may earn a commission, which supports our independent testing and review of software and services. Learn more about how we stay transparent.
The Digital Project Manager støttes af læserne. Vi kan tjene en provision, når du klikker på links på vores websted—læs mere om, hvordan vi er åbne om dette.
Hvor går du hen nu?
Så du ved, hvad et mindmap er, hvordan og hvorfor du bør lave et, og du har en liste over mindmapsoftware, som du kan begynde at undersøge for at finde dit ideelle værktøj. Hvad nu?
Som altid vil en hurtig oversigt ikke lære dig alt, hvad du har brug for at vide. Hvis du vil fortsætte med at lære om mindmapteknikker, har DPM flere ressourcer til rådighed. Du kan for eksempel blive DPM-medlem og se min workshop i facilitering, hvor jeg talte om at facilitere gruppediskussioner, fremme projektmål og tilskynde teamdeltagelse (alt sammen i Miro!).
