Begræns distraktioner: Når du håndterer konstant støj og afbrydelser, kan du udføre effektivt dybdearbejde og nå mere.
Afprøv forskellige arbejdsformer: Forskellige strategier som den klosterbaserede og den bimodale tilgang kan hjælpe dig med at integrere tid til dybdearbejde i en travl hverdag.
Almindelige teknikker: De mest almindelige teknikker til dybdearbejde omfatter at øve sig i prioritering, sætte mål og planlægge tidsblokke – alle disse tilgange kan forbedre effektiviteten.
Det har aldrig været sværere at få arbejdet gjort – der er en uendelig strøm af møder, mobiltelefonlyde og Slack-notifikationer at håndtere. At afsætte tid til fordybelsesarbejde i din dagligdag er en god måde at fokusere på og sikre, at dine vigtigste opgaver bliver løst med den indsats og energi, de kræver.
Her er mine teknikker, tips og tricks til fordybelsesarbejde, som kan hjælpe dig med at fokusere og få det hele gjort!
Hvad er fordybelsesarbejde?
Fordybelsesarbejde er en koncentreret tilstand, hvor man arbejder med en kompleks opgave uden forstyrrelser. Det kan være at udarbejde en projektplan, arbejde med en strategi eller skrive en selvevaluering eller performancevurdering for et teammedlem eller en medarbejder, der refererer direkte til dig.
Det kan også være en kompleks opgave som at planlægge den kommende uge, måned eller det kommende kvartal eller endda skrive en artikel (ja, det var også fordybelsesarbejde for mig at skrive denne artikel om fordybelsesarbejde til dig)!
Fordybelsesarbejde kontra overfladisk arbejde
Fordybelsesarbejde omfatter opgaver, der kræver din fulde koncentration, mens overfladisk arbejde er de nemme ting, du kan klare i løbet af arbejdsdagen mellem møder eller andre vigtige opgaver.
Du kan for eksempel besvare en kort e-mail eller et spørgsmål på Slack, mens du lytter til et teammedlem, der præsenterer sit arbejde på et internt møde. Det er okay at multitaske med denne form for overfladisk arbejde, når det er passende. Fordybelsesarbejde kræver mere koncentration; eksempler kan være at skrive en længere e-mail, der kræver research og overvejelse, eller at lave en præsentation til et kundemøde.
Hvorfor er fordybelsesarbejde vigtigt?
Fordybelsesarbejde er vigtigt, fordi det er komplekst, strategisk arbejde, der bringer et projekt, et team eller en organisation fremad. Evnen til at fokusere på dette fordybelsesarbejde er afgørende. Hvis du ikke kan det, bliver dine resultater forsinkede.
Hvis du for eksempel skal skrive en jobbeskrivelse til en ny medarbejder, så den kan blive godkendt og slået op, men ikke er i stand til at fokusere i mere end ti minutter ad gangen, kan det forsinke ansættelsen og skabe mere arbejde for dem, der dækker de ekstra opgaver (hvilket måske inkluderer dig)!
4 typer af fordybelsesarbejde
Alt fordybelsesarbejde er ikke skabt ens. Cal Newport, forfatteren til den populære erhvervsbog Fordybelsesarbejde, beskriver fire forskellige typer fordybelsesarbejde, som han kalder de fire filosofier for fordybelsesarbejde.
- Monastisk: Monastisk fordybelsesarbejde indebærer mange dage med næsten fuldstændigt fokus. Ved monastisk fordybelsesarbejde arbejder du i flere dage uden forstyrrelser. For en digital projektleder med aktive projekter er det ikke realistisk. Når det er sagt, kan det være utroligt effektivt at blokere en dag eller to mellem projekter til at arbejde koncentreret.
- Bimodalt: Bimodalt fordybelsesarbejde skaber en vis balance i kalenderen. Nogle dage i ugen reserveres til dyb koncentration (dvs. den monastiske type), mens andre dage bruges på alt andet. Hvis du for eksempel arbejdede som konsulent, kunne du have mandag og fredag til fordybelsesarbejde og tirsdag, onsdag og torsdag til e-mails, kundemøder og andet overfladisk arbejde.
- Rytmisk: Rytmisk fordybelsesarbejde indebærer, at du opdeler arbejdsdagen i tidsblokke (generelt omkring 90 minutter) til fordybelsesarbejde og bruger resten af dagen på andre ting. Afhængigt af antallet og typen af projekter, du styrer, kan du måske nå en eller to af disse fordybelsesblokke på de fleste dage.
- Journalistisk: Den journalistiske type fordybelsesarbejde er nok den mest velkendte for mange projektledere, da den indebærer, at man får klemt fordybelsesarbejde ind, når tiden tillader det. Da mange af os har en vane med at multitaske, føles denne type måske mest velkendt, især hvis du arbejder på et bureau og har mange mindre projekter.
10 teknikker til fordybelsesarbejde
Uanset hvilken filosofi for fordybelsesarbejde du følger, eller hvilken type fordybelsesarbejde du praktiserer, får du her nogle produktivitetsværktøjer og teknikker, du kan bruge til at få mest muligt ud af din tid til fordybelsesarbejde og opbygge gode fokusvaner.
1. Prioritér
Prioritering sikrer, at du bruger din fokustid så effektivt som muligt. Start med at besvare dette spørgsmål: “Hvilken enkelt opgave vil gøre den største forskel, hvis jeg kan færdiggøre den i denne session?” Vælg et par andre højt prioriterede opgaver at arbejde på, hvis du bliver færdig med den aktuelle opgave, før din arbejdssession er slut.
2. Skab en rutine og nogle ritualer
Det kan være en hjælp at have en rutine og nogle ritualer, når du skal gå i gang med fordybelsesarbejde. Det kan indebære en kort gennemgang af sociale medier, før du slår Forstyr ikke til, eller at du fortæller kolleger, at de ikke skal forstyrre dig under din fordybelsesblok, medmindre det er en nødsituation.
Nu vi taler om nødsituationer, så sørg for at definere dette begreb for dit team. For mig personligt er en nødsituation: Kontoret brænder, nogens websted er nede, eller nogen er her for at give mig en million dollars. Alt, der ikke står på denne liste, kan vente, til min arbejdssession med fordybelse er færdig.
Overvej at indføre et belønningsritual. Det kan være hvad som helst, du ønsker – en pause på 10 minutter, en lækker frokost fra et takeaway-sted, en fyraftensdrink med venner eller en anden belønning, der motiverer dig til at arbejde koncentreret.
3. Planlæg dine dage, og blokér tid
Som med alt, der har høj prioritet, skal du planlægge dine sessioner med fordybelsesarbejde i din kalender. På den måde har du uforstyrrede tidsblokke til fordybelsesarbejde. Hvis du glemmer det, kan en kollega lægge et møde i din kalender lige midt i det, der kunne have været en perfekt blok til fordybelsesarbejde.
Når du selv kan styre din kalender, kan du sandsynligvis få plads til flere blokke med fordybelsesarbejde. Du bliver måske nødt til at tage hensyn til store teammøder, som er sværere at planlægge, men hvis du kan styre din kalender, vil dine udfordringer med tidsstyring blive markant mindre.
En ting, jeg godt kan lide at gøre, når jeg har store, åbne tidsblokke i min kalender (og det ser ud til, at jeg er ledig), er at blokere dem med noten “Spørg, før du planlægger.” På den måde kan jeg, hvis jeg har brug for tiden til at skrive en artikel, udarbejde en arbejdsbeskrivelse eller præsentation eller udføre en anden form for fordybelsesarbejde, selv bestemme, hvornår jeg har brug for at holde en pause til et møde eller en snak med en kollega eller kunde (i stedet for at nogen bare placerer en invitation i min kalender, så jeg føler mig presset til at acceptere).
4. Hold styr på din tid
Selvom vi alle elsker at hade tidsregistrering, kan det være nyttigt i en kortere periode eller til meget specifikke opgaver. Hvis du for eksempel synes, at arbejdsbeskrivelser tager for lang tid at skrive, kan du tage tid på dig selv. Start din timer, hver gang du sætter dig for at arbejde på en arbejdsbeskrivelse, og se, hvor meget tid du faktisk bruger.
Når du ser på dine tidsregistreringer, skal du analysere, hvornår du bruger mest tid på denne opgave. Er det, når du forsøger at arbejde på den i kortere blokke i stedet for at bruge 1-2 timer på at få den overstået? For nogle kognitivt krævende opgaver kan det være kontraproduktivt at arbejde i kortere sessioner, eftersom du er nødt til at læse grundigt for at finde tilbage til det sted, hvor du slap, og komme ind i den aktuelle opgave igen.
Det kan være effektivt at bruge data fra tidsregistreringen til at underbygge dette, og en af fordelene ved produktivitetsværktøjer er, at de typisk har indbyggede funktioner til tidsregistrering og rapportering. Jeg har lært, at jeg har en tendens til at overvurdere, hvor lang tid opgaver tager, især når der er tale om mere kedelige aktiviteter. Jeg har også en tendens til at undervurdere, hvor meget tid jeg bruger på de ikke-kognitivt krævende opgaver på min opgaveliste (hej, tjek af e-mail og besvarelse af Slack-beskeder).
5. Begræns kontekstskift og multitasking
Målet med fordybelsesarbejde er at komme ind i en flowtilstand (som er en teknik, der understøttes af statistik om tidsstyring), så du kan fokusere fuldstændigt på den aktuelle opgave og fordybe dig i arbejdet. Du kan bestemt ikke nå dertil, hvis du multitasker.
Kontekstskift, eller forsøg på at gøre for mange ting på én gang, kan koste dig din koncentration. Du afslutter måske kun 80 % af tre eller fire ting, og sandsynligvis ikke lige så godt, som hvis du havde været i stand til at fokusere. Det er også en opskrift på udbrændthed (eller i det mindste på at føle sig virkelig træt og ikke særlig tilfreds med det, man har opnået).
Så hvis du har en stor opgave, kan du bruge dine teknikker til tidsblokering, planlægge en uge med bimodalt arbejde (hvor du har et par dage til dit fordybelsesarbejde og et par dage til alt andet) eller bruge andre teknikker til tidsstyring. På den måde kan du udføre kvalitetsarbejde på både dit fordybelsesprojekt og alt det andet, du skal have gjort.
6. Minimér forstyrrelser
Fordybelsesarbejde og fuld koncentration er ikke færdigheder, du udvikler fra den ene dag til den anden. Du er nødt til at øve dig konsekvent i fordybelsesarbejde for at kunne opnå den form for koncentration, der kræves for at tackle de mest mentalt krævende opgaver eller professionelle aktiviteter.
Hvis du er ny på arbejdsmarkedet eller skifter karriere fra et mere fysisk krævende job til en rolle som vidensarbejder, kan det være en udfordring at sidde stille i lange perioder. Prøv at minimere forstyrrelser. Se på dit arbejdsområde, og læg mærke til, hvad der distraherer dig. Er der musik eller et fjernsyn tændt? Taler folk? Er der rod i dit synsfelt, som bliver ved med at tiltrække din opmærksomhed?
Hvis det er muligt, kan du bruge en app, der hjælper dig med at fokusere, eller indstille en timer til 10 -15 minutter og bruge den tid på at fjerne eventuelle forstyrrelser. Uanset om det betyder, at du slukker for musikken (eller tænder for din fokusafspilningsliste), folder noget vasketøj sammen og lægger det væk eller fjerner de beskidte tallerkener fra dit arbejdsområde, vil den tid, du bruger på forhånd, hjælpe dig med at udføre fordybelsesarbejde af høj kvalitet, når du går i gang.
7. Sæt mål, og følg dem
Som jeg allerede har nævnt, kan det være meget svært at tvinge sig selv til at sætte sig ned og udføre det mest krævende fordybelsesarbejde på bestemte tidspunkter eller efter behov. Det er vigtigt at sætte realistiske mål for, hvor meget fordybelsesarbejde du kan udføre på en dag eller en uge.
De fleste af os har fastlagte arbejdstider, så det er vigtigt at finde ud af, hvordan du kan udføre mest muligt fordybelsesarbejde i den tid, du har til rådighed. Her kan det være nyttigt at sætte mål og følge dine fremskridt.
Overvej at sætte dig som mål at gennemføre tre 90-minutters sessioner med fordybelsesarbejde om ugen. Når du har vænnet dig til det, kan du overveje at tilføje flere sessioner eller gøre sessionerne længere, alt efter hvad der føles som det mest produktive og passer bedst til dine behov.
8. Giv dig tid til at hvile
Fordybelsesarbejde uden hvile og afslapning er en opskrift på udbrændthed. Du går glip af mange af fordelene ved fordybelsesarbejde (eller den tid, du afsætter til fordybelsesarbejde), hvis du er for udbrændt til at gøre det effektivt.
Hvis du begynder at lægge mærke til, at opgaverne tager længere og længere tid, eller at du mister interessen for dit arbejde, så hold en pause, selv hvis det virker kontraintuitivt. Jo mere du prøver at tvinge det igennem, desto mindre effektivt bliver det, hvis du er udbrændt. Lær at genkende de tidlige tegn på udbrændthed, og skab en daglig rutine med pauser og hvile.
9. Indstil en timer
Hvis du nogensinde har brugt Pomodoro-teknikken, ved du, hvor nyttig en timer kan være. Denne arbejdsmetode indebærer omkring 20 minutters dybt, fokuseret arbejde og nogle få minutters pause eller afslapning mellem sessionerne.
Til en session med fordybelsesarbejde er 20 minutter måske ikke nok, så prøv at indstille din timer til 90 minutter. På den måde behøver du ikke bekymre dig om at miste overblikket over tiden og gå glip af noget, og du kan fokusere på de aktuelle opgaver.
10. Slå dine notifikationer fra
Dette virker ret indlysende, men det er nemt at glemme. Når du sætter dig til en session med fordybelsesarbejde, skal du slå alle notifikationer fra. Det gælder e-mail, advarsler fra mobiltelefon eller smartwatch samt browsernotifikationer.
Sæt alle enheder på Forstyr ikke. Hvis du arbejder på et kontor eller hjemme sammen med bofæller eller familiemedlemmer, så fortæl dem, at du går i gang med en session med fordybelsesarbejde, og at du ikke må forstyrres, medmindre kontoret eller huset brænder.
Hvis jeg arbejder med fordybelsesarbejde, mens jeg bor hos familie eller er ude at rejse, fortæller jeg alle, at jeg ikke må forstyrres i et bestemt tidsrum, medmindre det er en nødsituation (eller du ved, manden fra Publisher’s Clearinghouse dukker op med en check, der er stor nok til, at jeg kan gå på pension).
Slut dig til os for flere tips og tricks til fordybelsesarbejde
Vil du vide mere om fordybelsesarbejde eller om, hvordan du finder flere tidsblokke, hvor du og dit team kan komme ind i rytmen med fordybelsesarbejde? Slut dig til vores fællesskab af erfarne og engagerede projektledere for at lære mere om fordybelsesarbejde og andre færdigheder med relation til projektledelse!
