Hvad 12 ledere inden for projektledelse faktisk mener om rammeværk i 2026
Debatten om rammeværk: Der findes ikke ét enkelt 'bedste' rammeværk til projektledelse; det rigtige valg afhænger af de konkrete behov.
Agilt standardvalg: Agil projektledelse er fortsat en praktisk mulighed, men kan kræve hybride tilpasninger for at opnå de bedste resultater.
Fokus på styring: Eksperter hævder, at effektiv styring er vigtigere for projektets succes end valget af rammeværk.
Hybride modeller: Fleksible, hybride rammeværk, der er tilpasset projektets behov, vinder frem på tværs af brancher.
AI's indflydelse: AI omformer agil praksis og understreger behovet for tilpasningsevne frem for strengt fastlagte metoder.
Debatten om projektledelsesrammer har aldrig været mere kompliceret. Med AI, der omformer den måde, teams udfører arbejdet på, og økonomisk pres, der kræver slankere og hurtigere leverancer, har debatten om rammer — inklusive spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet skal bruge en — aldrig føltes mere presserende.
Bør teams satse endnu mere på Agil? Helt opgive Vandfald? Investere i SAFe? Svaret er, som de ledere inden for projektledelse og drift, vi talte med, gør det klart, sjældent så enkelt. Her er, hvad de faktisk siger i 2026.
Der findes ingen enkeltstående "bedste" ramme — og det er netop pointen
Før vi ser nærmere på, hvad der fungerer, er det værd at aflive selve præmissen for spørgsmålet: "Hvad er den bedste ramme i 2026?" Flere eksperter afviste kraftigt idéen om, at én bestemt ramme universelt kunne erklæres som vinder.
Continue Reading for Free
Create a free account to finish this article, plus get ongoing access to timely insights and practical resources.
Have an account? Log In
"Vi lod mange mennesker tvinge os ind i denne sort-hvide tankegang," siger Oliver F. Lehmann, underviser i projektforretning hos Oliver F. Lehmann Project Business Training. "Vandfald betyder ekstremt lang planlægning, agil betyder ekstremt kort planlægning. Mellem ekstremt langsigtet planlægning og ekstremt kortsigtet planlægning er der masser af plads til ting derimellem. Der findes ikke noget, der hedder bedste praksis inden for projektledelse."
Alena Prezhentsova, ansvarlig for projektledelse hos MuseGroup, siger det endnu mere direkte: "Der findes ingen enkeltstående 'bedste' ramme — den rigtige model afhænger af arbejdstypen og forretningsmålet, ikke af blind loyalitet over for en metode eller ramme. Det egentlige skift går fra rammebaseret tænkning til resultatorienteret tænkning: at vælge den leverancemodel, der hjælper teamet med at skabe værdi hurtigst muligt med det rette niveau af kontrol."
Hanna Klimushka, grundlægger af Wow PM Course, bringer det ned på teamniveau: "Den bedste ramme er den, dit team faktisk forstår og bruger — ikke den, der ser imponerende ud." Det er en enkel pointe, men den skærer igennem meget af støjen. Den mest sofistikerede ramme i verden overlever ikke mødet med et team, der ikke tror på den.
Den bedste ramme er den, dit team faktisk forstår og bruger – ikke den, der ser imponerende ud.
Agil er stadig det praktiske standardvalg — men det har brug for hjælp
For mange teams i 2026 er agil projektledelse stadig det fornuftige udgangspunkt — ikke fordi det er perfekt, men fordi det er skabt til netop den form for omskiftelighed, der definerer den aktuelle situation.
"Der findes ikke ét enkelt svar, eftersom den rigtige ramme afhænger af organisationens størrelse, teamets struktur og af, hvad I faktisk forsøger at levere," siger Katie Case Moore, produktionsdirektør hos Five and Done. "Når det er sagt, er alt inden for den agile familie stadig det mest praktiske standardvalg for de fleste teams. Det holder leverancerne iterative og accepterer ændringer uden at få omfanget til at eksplodere. Agil projektledelse kræver heller ikke, at man ved alt på forhånd, hvilket betyder meget, når AI ændrer sig månedligt eller endda dagligt."
Alt inden for den agile familie er stadig det mest praktiske standardvalg for de fleste teams. Det holder leverancerne iterative og accepterer ændringer uden at få omfanget til at eksplodere.
Case Moores team arbejder med erhvervskunder, herunder Toyota, Hagerty og Warner Bros., og anvender alt fra traditionel agil projektledelse til tilpassede Kanban-tilgange. Da en kunde kom ind midt i en iteration og havde brug for en helt anden retning, betød fleksibiliteten i deres ramme, at de kunne omprioritere uden at kassere kode eller miste momentum.
Men agil udvikling alene er ikke nok. Jeremiah Hammon, underviser i ledelse og projektledelse hos Project Revolution, argumenterer for en mere bevidst hybrid: "Den mest succesfulde højtydende motor i verden er Scrum-rammeværket ... ledsaget af disse forudsigelige milepæle. Så hybrid projektledelse. Det er det, vi alle er nødt til at gøre."
Ryan Gilbreath, teknisk projektleder hos RTS Labs, beskriver, hvordan det ser ud fra dag til dag for de fleste teknologiteams: "Jeg bruger noget mellem vandfaldsmodellen og agil udvikling. Det er ikke særlig tro mod bøgerne, hvad angår Scrum-rammeværket." Denne blanding — som nogle gange kaldes "Wagile" — er mindre en metode end et realitetstjek: rigtige teams tilpasser sig, låner og improviserer.
Jeg bruger noget mellem vandfaldsmodellen og agil udvikling. Det er ikke særlig tro mod bøgerne, hvad angår Scrum-rammeværket.
Det egentlige hul er ikke rammeværket — det er styringen
Et af de mest fokuserede perspektiver i denne samtale kommer fra Cosmina Buiga, deltidsleder for PMO, som argumenterer for, at valget af rammeværk i høj grad afleder opmærksomheden fra det faktiske problem.
"Valget af rammeværk er den forkerte besættelse i 2026," siger hun. "Når AI overtager planlægningen, statusrapporteringen og dokumentationslaget i leveringen, er det, der er tilbage — og det, der faktisk svigter teams — den menneskelige kompleksitet: afhængighedskonflikter, manglende beslutningsrettigheder, leverandøransvar og organisatorisk modstand. Det, der fungerer nu, er en adaptiv hybrid, hvor styring kommer først, og hvor man vælger den gennemførelse, der passer til teamets virkelighed. Samtidig investerer man lige meget i det styringslag, der holder det hele sammen. AI håndterer koordinationsstøjen; styringen håndterer de beslutninger, som koordinationsstøjen skjulte. Rammeværket uden styringen er bare terminologi."
AI håndterer koordinationsstøjen; styringen håndterer de beslutninger, som koordinationsstøjen skjulte. Rammeværket uden styringen er bare terminologi.
Buigas erfaring understøtter dette. Hun trådte ind i et digitalt transformationsprogram til over $20M, hvor teamet kun kørte agilt af navn — ingen afhængighedsstyring, ingen eskaleringsvej og intet ressourceansvar på tværs af over 120 globale ressourcer. Ved at bevare den iterative leverancerytme, men bygge et formelt PMO-lag ovenpå, steg leveringen til tiden fra under 50 % til over 80 % inden for 60 dage. Ikke ved at ændre rammeværket, men ved at give det en rygrad.
Hybride og flowbaserede modeller vinder i praksis
På tværs af brancher samler praktikere sig om fleksible hybride tilgange — mindre ideologiske og mere tilpasset den faktiske form på deres arbejde.
Klimushkas egne teams er et godt eksempel på dette i praksis. Da de holdt op med at tvinge sprintstrukturer igennem, hvor de ikke passede, og i stedet gik over til ugentlige flowbaserede kontrolpunkter, var ændringen øjeblikkelig: "Det føltes som endelig at kunne trække vejret ud — mindre tid på at forklare processen, mere tid på faktisk at udføre arbejdet." Hun vender hele tiden tilbage til en enkel hybrid: Kanban for at se, hvad der bevæger sig, og hvad der sidder fast, kombineret med lette agile rytmer for at holde alle afstemt — en proces, der bøjer med dig i stedet for at knække, når prioriteterne skifter.
Sebastian Buckeridge, grundlægger og administrerende direktør for Studio Monday, har en lidt anderledes tilgang — en med mere struktur, ikke mindre. "For små og mellemstore teams er en sprintmodel med fast omfang, der bygger på Kanban-principper, den mest holdbare tilgang lige nu. Den tvinger teamet til at skabe klarhed over, hvad der faktisk er omfattet, før arbejdet begynder, hvilket er vigtigere end nogensinde, når AI-værktøjer accelererer gennemførelsen, og flaskehalsen er flyttet fra at udføre arbejdet til at definere det korrekt." Hans videoproduktionsstudie kører hvert projekt i et fast 14-dages sprint med definerede leverancer og en garanteret leveringsdato, der aftales ved opstart — og han har erfaret, at det ændrer, hvordan kunderne engagerer sig i processen, ikke kun hvordan hans team arbejder.
For små og mellemstore teams er en sprintmodel med et fast afgrænset omfang, baseret på Kanban-principper, den mest holdbare tilgang lige nu.
Prezhentsova anvender den samme resultatorienterede logik på det individuelle produktniveau og bruger forskellige modeller afhængigt af arbejdstypen: en Scrumban-lignende opsætning til modne produkter, der har brug for forudsigelig levering med fleksibilitet, et Kanban-lignende flow for open source-produkter, hvor arbejdet ankommer løbende gennem bidrag fra fællesskabet, og Lean-eksperimentering for nye AI-initiativer, hvor det er vigtigere hurtigt at validere hypoteser end at skalere leveringen. "Jeg mener ikke, at rammeværkerne i sig selv er forældede, men det er rigide implementeringer," siger hun.
Jeg mener ikke, at rammeværkerne i sig selv er forældede, men det er rigide implementeringer.
AI ændrer, hvad agilitet overhovedet er til for
Måske er den mest tankevækkende tråd i denne samtale, hvad AI betyder for Agiles egen fremtid — ikke kun hvordan teams bruger det, men også om nogle af dets grundlæggende antagelser stadig holder.
Roman Pichler, grundlægger og ekspert i produktledelse, siger det klart: "Nogle aspekter af agile arbejdsmetoder vil simpelthen ikke længere være relevante eller være lige så relevante for mange produkter. Andre bliver stadig vigtigere. Det, organisationer ønsker at opnå ved at bruge AI, ligner i mange tilfælde meget det, som intentionen med Agile-rammeværker som Scrum har været — at fremskynde udviklingen. Derfor er nogle af ceremonierne, som man finder i Agile-rammeværker, ikke længere nødvendige. Men jeg mener, at det, der ikke ændrer sig, er samarbejdet."
Nogle aspekter af agile arbejdsmetoder vil simpelthen ikke længere være relevante eller være lige så relevante for mange produkter. Andre bliver stadig vigtigere.
Markus Kopko, ledende CPMAI-coach, går videre og sætter spørgsmålstegn ved, om "Agile" overhovedet stadig er den rigtige ramme. "Især i dag, hvor vi lever i AI-æraen, hvor tingene ændrer sig så hurtigt, at man næsten ikke kan følge med, er man virkelig nødt til at udvikle sig til at være agil, ikke kun i måden man gør ting på, men også i måden man tænker og træffer beslutninger på. Jeg er ikke den store fan af begrebet Agile, hvis jeg skal være ærlig. Jeg forsøger altid at sige: Man skal blive adaptiv."
Forskellen er vigtig. At være adaptiv er ikke en metodologi — det er en kompetence. Og i et landskab, hvor AI håndterer mere af det koordinerings-, dokumentations- og statusrapporteringsarbejde, som rammeværkerne delvist var designet til at styre, kan denne kompetence være mere værd end nogen certificering eller procesplan.
More Articles
- Agil kontra vandfaldsmetoden til projektledelse
- De 10 bedste programmer til agil projektledelse, anmeldt for 2026
- 3 alternativer til at erstatte dine menneskelige projektledere med AI-agenter
- AI-drevet projektleder og underviser deler en enkel AI-arbejdsgang, der fundamentalt ændrer måden, projekter drives på
- Det ene projektstyringsværktøj, jeg aldrig ville undvære
Hvad er egentlig forældet
Der er bred enighed om mindst én ting: Den rene vandfaldsmodel, anvendt på digitalt arbejde i hastig forandring, er kørt fast.
"Vandfaldsmodellen er i praksis ubrugelig for ethvert team, hvor prioriteterne skifter hurtigere end en seks ugers planlægningscyklus — og det gælder de fleste teams i 2026," siger Buckeridge. Case Moore er enig: "Antagelsen om, at man kan definere kravene fuldt ud fra starten, fastlåse dem og derefter levere ud fra en fast specifikation måneder senere, holder ikke, når forretningsvilkårene ændrer sig lige så hurtigt, som de gør nu."
Vandfaldsmodellen er i praksis ubrugelig for ethvert team, hvor prioriteterne skifter hurtigere end en seks ugers planlægningscyklus — og det gælder de fleste teams i 2026
Men vandfaldsmodellen er ikke det eneste rammeværk, der bliver gransket. Buiga retter også blikket mod to andre: rigid Scrum anvendt på programmer til transformation af virksomheder — "at kalde alt for en backlog og hævde, at metoden ikke kræver en tidsplan, er sådan store programmer stille og roligt mislykkes, indtil de mislykkes højlydt" — samt SAFe-implementeringer, der kører med en brøkdel af den tilsigtede udformning, og som hun mener ofte er værre end en velstyret hybrid.
Mere overordnet er de eksperter, vi talte med, skeptiske over for ethvert rammeværk, der anvendes som doktrin frem for som værktøj. Christina Sookram, grundlægger af CNS Project Consulting Inc., formulerer det godt: "Hver gang PMI lancerer et nyt rammeværk, virker det, som om det bliver mere abstrakt. Men man er nødt til at tage det, anvende det og udvælge det, der gælder for ens organisation." For mange ceremonier, for megen hastighedssporing, for meget energi brugt på at administrere processen frem for at løse reelle problemer — det er advarselstegnene på, at et rammeværk er holdt op med at tjene teamet og i stedet er begyndt at tjene sig selv.
Nyt perspektiv på rammeværker
Den tydeligste konklusion fra denne samtale er ikke en anbefaling af et rammeværk — det er et nyt perspektiv. De mest effektive teams i 2026 er ikke loyale over for et bestemt rammeværk; de har klarhed over deres resultater, er ærlige om deres begrænsninger og er villige til at tilpasse deres tilgang derefter. Rammeværket er køretøjet, ikke destinationen. Det afgørende er, om dit team forstår det, om din styringsstruktur kan understøtte det, og om din leverancemodel kan overleve næste gang, alt ændrer sig — hvilket i 2026 ikke kommer til at vare længe.
Vil du have flere indsigter som disse? Opret en gratis DPM-konto for at høre fra flere eksperter som disse.
