Hvorfor AI ødelægger teamsamarbejdet (og hvordan det løses)

Galen Low: Brainstorming med en deklarativ, eftergivende AI, der tror, den ved alt, kan være frustrerende. At gøre det som et team lyder som et mareridt. Men hvis vi lægger vores fordomme til side, efterlader vores psykoser og virkelig forstår, hvem der er bedst til hvad, kan AI potentielt blive en af de stærkeste drivkræfter for kreativt samarbejde siden opfindelsen af, jeg ved ikke, store blokke med selvklæbende noter.

Så hvordan går vi fra at have lyst til at kvæle vores sprogmodeller i private samtaler til at have dem med i rummet sammen med vores teams, hvor de skaber værdi gennem hele samarbejdsprocessen? For at undersøge det har jeg inviteret en tidligere AI-chef i et bureau og kreativ leder, som arbejder på at løse samarbejdspuslespillet omkring AI.

Vi taler om, hvordan vi håndterer vores teams holdninger til AI-understøttet arbejde, så samarbejdet flyder friere, hvordan det kan se ud at have AI med i rummet, når vi idéudvikler som et team, og hvordan vi allerede nu kan begynde at bruge AI mere samarbejdsorienteret. Jeg håber, du vil nyde episoden.

Velkommen til Digital Project Manager Podcast – programmet, der hjælper ledere med ansvar for leverancer med at arbejde smartere, levere mere gnidningsfrit og lede deres teams med selvtillid i AI-alderen. Jeg hedder Galen, og hver uge dykker vi ned i strategier fra den virkelige verden, nye tendenser, gennemprøvede modeller og en lejlighedsvis røverhistorie fra projektfronten. Uanset om du styrer massive transformationsprojekter, håndterer AI-arbejdsgange eller bare prøver at holde kaos under kontrol, er du kommet til det rette sted.

Og hvis du har kunnet lide det, du har hørt fra os på det seneste, så overvej at følge os, uanset hvor du finder os, og måske også skrive en anmeldelse. Nå, lad os komme i gang.

Med mig i dag er Luke Alexander, grundlægger af Supervenient og tidligere Chief Digital and AI Officer hos Four Agency. Luke har arbejdet hele sin karriere som en passioneret digital generalist med en besættelse af krydsfeltet mellem mennesker, teknologi og kreativitet. Hos Four ledede han bureauets udbredelse af AI blandt hundredvis af medarbejdere og hjalp med at undersøge, hvordan generativ AI kunne skabe værdi ikke kun gennem effektivitet, men også gennem nye måder at tænke og arbejde på.

Nu undersøger han gennem Supervenient, hvad der kommer efter, og hvordan AI kan flyttes væk fra de ensomme chatbot-anvendelser og hen imod noget, der føles langt mere som en fælles og demokratiseret oplevelse.

Luke, tak fordi du vil være med i dag.

Luke Alexander: Galen, mange tak fordi du inviterede mig.

Galen Low: Jeg er virkelig begejstret for at have dig med.

Vi har en fælles ven, Harv Nagra, som har en fantastisk podcast, "The Handbook". Hvis du ikke har tjekket den ud, så gør det. Jeg inkluderer et link i shownoterne. Men han satte os i kontakt med hinanden, og helt ærligt, da jeg gennemgik din baggrund, tænkte jeg: "Jeg er nødt til at tale med Luke. Jeg er nødt til at have Luke med i programmet.

Jeg har måske brug for at have Luke bagerst i hovedet hele tiden." Du er en person, som – og jeg håber, du ikke har noget imod, at jeg beskriver dig sådan – jeg ser som en kreativ person, der kastede sig meget dybt ind i AI. Og jeg synes, det er en interessant kombination, for ikke at nævne din erfaring fra bureauer som Four og andre steder, hvor du har arbejdet med store brands om dette emne.

Og jeg tænkte: "Okay, du har sikkert nogle historier, og jeg vil gerne høre dem." Først ville jeg stille dig et lidt provokerende spørgsmål, som mine lyttere sikkert gerne vil høre dit svar på. Derefter vil jeg bruge det som en linse til at se på tre ting.

For det første ville jeg tale om din vision for et hybridt samarbejde mellem AI og mennesker, og hvad det åbner for. Derefter håbede jeg, at vi kunne kigge på de vanskeligheder, der opstår, når AI's og menneskers egoer støder sammen. Og til sidst vil jeg gerne undersøge ting, som alle kan begynde på med det samme for at gøre AI lidt mere samarbejdsorienteret i stedet for kun at bruge det isoleret.

Hvordan lyder det?

Luke Alexander: Ja, det lyder rigtig godt.

Galen Low: For mange i mit fællesskab og de teams, de arbejder sammen med, er deres sprogmodeller blevet deres vigtigste samarbejdspartner. Faktisk vil de nogle gange hellere have svaret fra AI end række ud til deres kolleger, og det giver ofte mening, når det handler om at finde fakta eller indsamle information.

Men i situationer, hvor vi udvikler nye idéer, føles de fleste chatbot-samtaler, jeg har set, som om de lever i et lille ekkokammer. Så jeg tænkte, at jeg ville spørge dig som kreativ person og AI-fortaler: Gør vores nuværende brug af AI os mindre kreative?

Luke Alexander: Ja. Det er et godt spørgsmål, og man kan absolut se, hvorfor det er et så aktuelt emne.

Det er et provokerende emne, ikke? På den ene side kan vi gå et år eller deromkring tilbage, hvor folk lavede billeder af mennesker med seks fingre og alt det der og troede, at de var på forkant med kreativiteten. Det er ret let at se tilbage på den tid og tænke: "Åh gud, AI brasede ind i kreativiteten og skabte en slags atomar eksplosion."

Men den positive side har for mig altid været, at vi faktisk så mennesker, som ikke nødvendigvis havde bestemte færdigheder, begynde at kunne udtrykke deres kreativitet på forskellige måder. Der er en ret ny gennemgang, som et par personer på MIT har lavet, hvor de så på nogle nyere undersøgelser af kreativitet.

Den hedder The Hidden Cost of AI-Assisted Creativity, hvis du vil slå den op. Den er virkelig god. De gennemgik fire undersøgelser og fandt en hel del belæg for, at AI på en måde forbedrer den individuelle kreativitet. Hvis du giver folk en kreativ opgave og lader dem tale sig igennem den med AI, lade dem brainstorme og måske lader folk, der ikke er gode til at tegne, begynde at skitsere deres idéer og tænke visuelt på en måde, de ikke tidligere har kunnet, får man nogle virkelig interessante resultater.

Det er bestemt noget, jeg har set. På den anden side får man hundrede procent nogle forfærdelige effekter, så snart det bevæger sig væk fra den enkelte person og ind på en arbejdsplads eller i et projekt, hvor kreativiteten ikke er et mål i sig selv, men skal fungere som input eller som en del af et projekt eller en leverance.

Man får det, der kaldes arbejdsslop. Arbejdsslop er, som dine lyttere sikkert har hørt om, når man siger: "Hej, jeg har brug for én idé til en brainstorm" eller én idé til et kreativt projekt af en eller anden slags. I stedet for at personen giver dig én idé, siger de: "Her er 700, som jeg har genereret med min AI," og "Her er 20 sider med billeder til hver af dem."

Det er dejligt. Tidligere ville vi have sagt: "Wow, du har lagt så meget arbejde i det." Men det, det i virkeligheden viser os, tror jeg, er, at folk bare ikke bruger tiden på og anvender de kreative filtre, som man er nødt til at anvende. Uanset hvilken kreativ ledelsesproces man bruger, vil de fleste, der leder kreative processer, have en eller anden form for indbygget filter, hvad enten det er den dobbelte diamant eller en anden model.

Det ryger ud ad vinduet, fordi der er så høj hastighed og så stor mulighed for at generere. Så det er én ting. Der er også det, du nævnte tidligere, som jeg har set i mit tidligere liv som AI-konsulent, da jeg kom ind i organisationer. De mest senior medarbejdere er ofte særligt udsatte for noget, der minder om AI-psykose, fordi de taler med en AI.

AI'en svarer: "Det er fantastisk. Det er klogt. Det er utroligt. Bliv ved. Bliv ved. Bliv ved." Og de bevæger sig ned ad kaninhuller. Jeg tror, de hver især godt ved, at de ikke nødvendigvis laver deres bedste arbejde. Men det er vanedannende. Og når de så bringer det ind i en gruppe, opstår den uro og utilfredshed, de føler, fordi de ved, at de ikke gør det ordentligt.

De tager det med til en gruppe og bliver derefter meget defensive. Man får denne frygtelige effekt, hvor folk tager noget væk, laver et stykke arbejde og faktisk bevæger sig ud ad et helt andet spor, måske laver noget, de kun er 50 procent sikre på. Men når de vender tilbage til gruppen, er de så ivrige efter at få folk til at forstå, at det stadig er deres arbejde, at de overkompenserer.

Så man får denne frygtelige effekt, hvor man, medmindre man bygger samarbejdsrum, der faktisk tager højde for den måde, folk arbejder med AI på, ender med at ødelægge teams. Og jeg har desværre set et par ægte tilfælde, hvor teams, der fungerede virkelig godt sammen, er blevet som ved en skilsmisse.

Det er, som om AI har ødelagt deres kreative proces. Og det er måske det, vi prøver at løse med Amble, som er det produkt, vi bygger: at nulstille det og sige: "Vi er nødt til at begynde at tænke på andre måder at samarbejde på, og det her kan fungere godt."

Og bare på dette sidste punkt – jeg ved, at jeg har talt længe – er der endnu en undersøgelse, som hedder The Cybernetic Teammate. Jeg tror, mange har set den. Det var vist en undersøgelse fra Harvard Business School. De gik grundlæggende til Procter & Gamble og sagde: "Må vi undersøge jeres teams?"

De undersøgte nogle personer individuelt uden AI, nogle personer individuelt med AI, nogle teams uden AI og nogle teams med AI. De fandt, at den individuelle præstation, altså personer med AI, pludselig steg i forbindelse med vidensopgaver – nogle kreative opgaver, men primært forskellige former for vidensopgaver.

De fandt, at teams med AI-elementer var de mest variable, og at det var dem, hvor man så de største forbedringer blandt de øverste 10 procent målt på kvaliteten af arbejdet. Der er altså bestemt belæg for, at hvis man gør det rigtigt, og teams arbejder med AI på den rigtige måde, kan man skabe arbejde, hvor helheden er større end summen af delene.

Det handler bare om, hvordan man gør det, og man er nødt til at gøre det på en ret velovervejet og bevidst måde.