Har projektledere virkelig brug for tekniske færdigheder?
Har projektledere virkelig brug for tekniske færdigheder?
Det endelige svar er ja.
Fint, så pakker vi dette indlæg sammen og kommer videre, ikke?
Continue Reading for Free
Create a free account to finish this article, plus get ongoing access to timely insights and practical resources.
Have an account? Log In
Okay, men vent lige lidt. Det er her, det bliver en smule kompliceret:
- Hvordan definerer man “tekniske” færdigheder?
- Hvilke virksomheder og brancher taler vi om?
- Har en PM’s team- og virksomhedsstørrelse betydning?
Efter at have talt med ni erfarne projektledere, reflekteret over min egen erfaring og haft ovenstående overvejelser i tankerne kommer jeg til dig med et objektivt og fremadskuende perspektiv på hvad projektledere har brug for for at få succes i 2025 og fremover.
Hvad mener vi med tekniske færdigheder?
Så lad os begynde fra starten. Når vi taler om tekniske færdigheder, taler vi ikke om grundlæggende indtastninger i Excel eller om at være fortrolig med Googles økosystem. Hvis du arbejder i det 21. århundrede med en bærbar computer og Wi-Fi, udgør disse grundlæggende digitale færdigheder.
Jeg tog fat i Karen Chong, seniorprogramleder hos Stellar Elements, og for hende er “tekniske færdigheder færdigheder inden for tekniske områder som programmering og databaser.”
En teknisk færdighed vil altså være at vide, hvordan man skriver kode i sprog som Python, Java, C++ osv. for at skabe software, applikationer eller websteder. Eller at forstå, hvordan man designer, administrerer og interagerer med databaser ved hjælp af værktøjer som SQL.
Selvom det er en værdifuld teknisk færdighed at kunne programmere, er det ikke den eneste. Overvej de færdigheder, der kræves for at analysere data, navigere på cloudplatforme som AWS eller Azure eller forstå cybersikkerhedstrusler.
Det er det, nogle måske vil kalde “hårde” færdigheder – i modsætning til “bløde” færdigheder som kommunikation, ledelse, samarbejde og tidsstyring.
Det er også vigtigt at huske, at tekniske færdigheder ser forskellige ud alt efter, hvilken branche en projektleder arbejder i. En PM i en softwareudviklingsvirksomhed har for eksempel brug for andre tekniske færdigheder end en PM i en byggevirksomhed.
Argumentet, der siger “nej”
Ifølge Project Management Institute bruger en projektleder op til 90 % af sin tid på at kommunikere.
Det kan jeg bekræfte – en stor del af min tid som projektleder (mere specifikt i min rolle som skriveansvarlig i en startup inden for mental sundhed) gik med at bede teammedlemmer om opdateringer, viderebringe feedback til den administrerende direktør, sikre, at vi som team overholdt alle deadlines og vigtigst af alt holde alle interessenter realistiske omkring de resultater, der kunne opnås.
PMI lægger også stor vægt på “stærke færdigheder” – kommunikation, problemløsning, samarbejdsorienteret ledelse og strategisk tænkning. Behovet for disse færdigheder understøttes af kolde, hårde data – leveret af PMI, som man roligt kan sige er ret begejstrede for deres mærkesag inden for stærke færdigheder.
Deres forskning viser, at organisationer, der fokuserer på stærke færdigheder, er bedre til at gennemføre projekter, der opfylder forretningsmål. De spilder også færre penge på grund af dårlig projektudførelse sammenlignet med det globale gennemsnit (4,8 % mod 5,2 %) og langt mindre end virksomheder, der ignorerer stærke færdigheder (8,8 %).
Fred Baker, chefkonsulent og grundlægger hos Integrated Human, fastholder, at evnen til at lære og tilpasse sig som projektleder er vigtigere end en specifik teknisk færdighed.
Og han har faktisk en pointe:
Du kan blive konge af PowerBI, og kunden skifter til Tableau. Der er overførbare færdigheder mellem de to, men det vigtigste er din evne til at lære og tilpasse dig det, der er behov for.
Så grundlæggende er der stærke argumenter for, at overførbare, ikke-tekniske færdigheder spiller en større rolle for en projektleders succes end teknisk ekspertise. Men før vi afslutter, lad os se på den anden side af argumentet.
Argumentet, der siger "ja"
For at udfolde denne side af argumentet vil jeg dele lidt mere om min erfaring som projektleder.
Jeg nævnte tidligere, at jeg var ansvarlig for tekstforfatning hos en startup inden for mental sundhed. Og selvfølgelig forblev min rolle, som det ofte er tilfældet på et lille startupteam, ikke begrænset til indhold. Jeg vejledte tekstforfattere, besvarede kundesupporthenvendelser, hjalp designere med brugerfladen til appen og fungerede som den kommunikative bro mellem tekstforfatning, research og drift. I forstår pointen—det er ikke usædvanligt, at projektledere bærer mange forskellige kasketter.
Det var en krævende rolle. At være digital ekstrovert hjalp bestemt, ligesom mine skriftlige og mundtlige kommunikationsevner gjorde. Men det, der virkelig gjorde mig succesfuld, var en grundlæggende forståelse af teknologi. Jeg er ikke programmør. Jeg er heller ikke SQL-ekspert.
Ikke desto mindre tog jeg mig tid til at blive fortrolig med Figma til brugerflader, Intercom til kundesupport og Mixpanel til analyse—så jeg kunne tale kvalificeret om vores produkt og hurtigt træde til og rette små fejl som en forkert formatteret Figma-fil uden hjælp fra designerne.
Som følge heraf kunne jeg med større sikkerhed være med til at definere indholdsretningen. For eksempel vidste jeg gennem Intercom, at vores kunder ofte klagede over det pludselige skift til en betalt version. Hvordan kan vi forberede dem gennem meddelelser i appen, så det ikke kommer som et chok? Eller Mixpanel viser, at mange falder fra efter den tredje skærm på et af vores kurser. Hvad foregår der? Er det et problem med brugerfladen, indholdet eller programmeringen?
Jeg havde succes i min rolle, fordi jeg, hvis tingene gik skævt, vidste hvor jeg skulle lede, hvordan jeg skulle fortolke dataene, og hvem jeg skulle videregive dem til.
Det er dog vigtigt at se mit eksempel i den rette sammenhæng: Jeg arbejdede i et team på tolv personer i en softwareudviklingsvirksomhed og udelukkende på afstand. Jeg behøvede ikke at have omfattende tekniske færdigheder—kun dem, der smurte processerne for godkendelser og levering.
Megha Sharda, der dengang var ansvarlig for adfærdsvidenskab i min tidligere virksomhed, og som arbejdede tæt sammen med tekstforfattere, researchere og ingeniører, er enig i dette synspunkt: “Jeg regner ikke MS Office og at google som færdigheder. Men det grundlæggende i den software og de værktøjer, som det aktuelle projekt kræver, er vigtigt.”
Så moralen i historien er: Projektledere har brug for rolle- og virksomhedsspecifikke tekniske færdigheder, især når de arbejder i små teams. Selv en lille forståelse af vigtige tekniske færdigheder kan hjælpe dig med at fremskynde processer, der er afgørende for projektets samlede succes.
Melody MacKeand, certificeret projektleder og grundlægger af sit eget konsulentfirma, tilføjer, at "teknisk ekspertise oftere er nødvendig i mindre organisationer, fordi deres teammedlemmer som regel bærer flere kasketter. Jo større organisationen er, desto mere entydigt vil en person være placeret i en specifik rolle.”
Hun anbefaler, at kommende projektledere "opbygger større bredde i deres viden frem for større dybde i deres viden" med fokus på områder som UX/UI, grundlæggende kvalitetssikring og indholdsstyringssystemer.
I forbindelse med dette spørgsmål talte jeg også med Katy Flatt—ansvarlig for kultur og drift i et freelancekollektiv, Optimist—og en af mine nuværende projektledere.
Hun er i stand til at se skoven for bare træer og give mig et svar, der i høj grad tager højde for den fjernarbejdsorienterede karakter af arbejdsmiljøer i det 21. århundrede:
“Jeg mener, at rollens egentlige mål er at holde projekterne på tidsplanen, inden for budgettet og få hjulene til at dreje rundt. En proces med et lavt teknisk niveau skaber blot en masse friktion og risiko for fejl.”
Hun anerkender, at nogle projekter måske kan ledes med et lavt teknisk niveau, men "det er ikke særligt effektivt, medmindre man leder et begrænset antal projekter. Det er bestemt mindre sandsynligt i den verden, vi lever i nu, hvor vi har så mange medarbejdere, der arbejder på afstand eller hybridt. En vis teknisk indsigt skal anvendes af en projektleder for at skabe og vedligeholde systemer, der gør det nemt at overdrage projekter, følge op og give interessenter feedback, holde præsentationer for kunder og andre involverede.”
Hun tilføjer:
“Jeg kender mindst én person, som ville være en fantastisk projektleder, men vedkommende har begrænsede tekniske færdigheder, og det er virkelig den eneste hindring for, at vedkommende kan få stor succes.”
Og det stemmer overens med dette: 46 % af projekterne i virksomheder med dårlig projektstyringsteknologi overskrider budgetterne.
Så hvem har ret?
Alle! (Eller næsten alle.)
Selvom du har brug for et vist niveau af tekniske færdigheder som projektleder i vores digitalt fokuserede verden, er sandheden, at der ikke findes ét rigtigt svar, når det kommer til det niveau af tekniske færdigheder, der kræves af projektledere.
Det afhænger af en række faktorer:
- Branche: En projektleder inden for byggeri skal måske være dygtig til CAD-software, AI-værktøjer til projektstyring inden for byggeri, forstå bygningsreglementer og fortolke bygningstegninger. En projektleder inden for sundhedssektoren skal derimod måske være fortrolig med elektroniske patientjournalsystemer (EHR), medicinsk billedteknologi og regler for databeskyttelse.
- Virksomhedens størrelse og struktur: I en nystartet virksomhed kan en projektleder være ansvarlig for alt fra opsætning af projektstyringssoftware til fejlfinding på webstedet. I en stor virksomhed kan en projektleder derimod have en dedikeret IT-afdeling og i stedet fokusere på koordinering med specialiserede tekniske teams.
- Projekttype: En projektleder, der står i spidsen for et projekt med redesign af et websted, skal have et solidt kendskab til udvikling af brugergrænseflader og UX/UI-principper. En projektleder, der overvåger implementeringen af et nyt CRM-system, skal derimod forstå datamigrering, systemintegration og brugeroplæring.
- Individuelle styrker og svagheder: En projektleder med en baggrund inden for dataanalyse kan være fremragende til at følge projektmålinger og identificere potentielle risici. En projektleder med stærke kommunikationsevner kan være bedre egnet til at styre interessenters forventninger og fremme samarbejde på tværs af funktioner.
Sådan håndterer du tekniske aspekter af projekter, hvis du ikke er teknisk anlagt
Så hvad gør du, hvis du ikke er teknisk anlagt?
Du skal kunne “tale færdighedens sprog” for at oversætte det, der skal kommunikeres, ifølge Laura Sliva, en tværfaglig grafisk designer.
Melody kalder dette at være teknisk nærtstående: “Projektledere bør have en grundlæggende forståelse af det tekniske sprog, så de kan tale velovervejet i tekniske sammenhænge.”
Sådan kan du gribe den tekniske side af tingene an, selv hvis du ikke er en “teknikperson”:
Eksperimentér med værktøjer uden kodning
Værktøjer uden kodning bruger visuelle grænseflader og træk-og-slip-elementer, så du kan bygge ting uden at skulle skrive kode. Det er en god måde at få en fornemmelse af, hvordan software bygges, og hvordan forskellige dele fungerer sammen.
Som projektleder kan det være meget nyttigt, selv hvis du ikke er programmør. Du får en bedre forståelse af udviklingsprocessen, hvilket kan gøre kommunikationen og samarbejdet lettere.
Desuden er værktøjer uden kodning fantastiske til at eksperimentere med og afprøve idéer.
Vil du se, hvordan en ny funktion fungerer? Lav hurtigt en prototype med et værktøj uden kodning, og få feedback, før du investerer masser af tid og ressourcer i udviklingen.
Læs skriftlig kommunikation igen
En masse vigtig information udveksles skriftligt, uanset om det er en samtale i Slack, opdateringer i GitHub eller dokumentation i Notion (eller et alternativ til Notion). Det gælder især for fjernteams, der ikke har mulighed for at mødes ansigt til ansigt ofte.
Tekniske diskussioner kan være særligt svære at følge. De er fyldt med fagudtryk og komplekse detaljer. Det lyder enkelt, men mind dig selv om at sætte tempoet ned og læse teksten igen. Det giver dig mulighed for at:
- Fordøje informationen i dit eget tempo: Ikke mere hektisk overfladelæsning. Tag dig god tid, slå de mærkelige akronymer op, og forstå faktisk, hvad der bliver sagt.
- Opdage potentielle problemer: Når du læser teksten igen, kan du fange de der “vent, hvad?”-øjeblikke, før de udvikler sig til store blokeringer.
- Holde alle på linje: Sørg for, at hele teamet er på samme side, selv når I ikke er i samme rum.
Pararbejde
Det kan være virkelig nyttigt at arbejde sammen med nogen – hvem som helst – når du har brug for at løse et problem eller få noget gjort. Få fat i din tekniske leder til en hurtig afstemning. Træk en udvikler til side i 10 minutter. Det direkte samarbejde er uvurderligt.
Det var sådan, jeg udviklede et blik for brugergrænseflader – ved at “arbejde sammen” med en UX-designer for at forstå, hvordan brugervenlighed på mobilen kan påvirke læsbarheden af vores indhold.
Brug analogier og metaforer
Sproget i tekniske begreber kan lyde fremmed. Gør dem lettere at forstå med analogier og metaforer.
For eksempel er cloudbaseret databehandling som en bankboks til dine data. Sikker, beskyttet og tilgængelig overalt, hvor der er internetforbindelse. Du behøver ikke bekymre dig om selv at vedligeholde boksen – banken (cloududbyderen) tager sig af det hele.
Find en teknisk leder
Ethvert projekt har en teknisk ekspert – en person, der virkelig ved, hvad vedkommende taler om. Din opgave er at finde personen! Det er din kontaktperson til alt teknisk. Vedkommende kan besvare dine spørgsmål, hjælpe dig med at forstå fagudtrykkene og grundlæggende være din livline, når tingene bliver komplicerede.
Sådan opbygger du fremtidssikrede PM-kompetencer
Jeg spurgte min gruppe af eksperter: Hvis du skulle vælge ÉN teknisk kompetence til fremtidens projektledelse, hvad ville du så vælge?
To kompetencer skilte sig ud:
More Articles
- 8 bedste certificeringer for tekniske projektledere lige nu
- 15 bedste bøger om softwareprojektledelse for projektledere i teknologibranchen
- AI-drevet projektleder og underviser deler en enkel AI-arbejdsgang, der fundamentalt ændrer måden, projekter drives på
- De AI-arbejdsgange fra den virkelige verden, som leverancechefen hos et Asana-implementeringsbureau bruger
- 15 bedste onlinecertificeringer i projektledelse i 2026
Teknisk problemløsning
Chong understreger, at projektledere skal være teknologisk omstillingsparate. Det betyder, at man skal gå videre end blot at kende til forskellige teknologier og udvikle evnen til hurtigt at lære og anvende nye værktøjer og systemer, efterhånden som projektet udvikler sig.
“Hvis det er et designbureau, vil jeg sige, at man skal lære Keynote og PowerPoint eller Figma. Hvis det er AWS, vil jeg måske sige cloudbaseret databehandling. Så hvis jeg SKULLE vælge én ting, ville det være evnen til at løse problemer inden for tekniske områder, hvilket betyder, at man i et vist omfang bliver nødt til at lære den pågældende teknologi.”
Bernard Marr, bestsellerforfatter og fast bidragyder til World Economic Forum og Forbes, offentliggjorde denne afstemning på sin LinkedIn-profil, hvor problemløsning står som en klar vinder i en teknologidrevet fremtid:
Anvendelse af AI
Hvert år investeres der cirka $48 billioner i projekter verden over. Alligevel anses chokerende få 35 % af disse projekter for at være vellykkede ifølge Standish Group. Det er tydeligt, at noget må ændres. Og AI ser ud til at være nøglen.
Gartner forudser, at hele 80 % af projektledelsesopgaverne vil blive udført af AI inden 2030. Det sker ved hjælp af big data, maskinlæring (ML) og naturlig sprogbehandling.
Matthew Fox, ekspert i DPM-fællesskabet, siger, at projektledere skal forstå “anvendelsen af kunstig intelligens”, og at det vil være afgørende for dem at have “et praktisk kendskab til, hvad den gør for både projekter og enkeltpersoner.”
Det er ikke en futuristisk fantasi – det sker nu.
I en artikel fra Harvard Business Review, "Sådan vil AI forandre projektledelse," fremhæver forfatterne, hvordan AI-drevne værktøjer automatiserer rutineopgaver, giver statusopdateringer i realtid og letter den problemfri kommunikation mellem teammedlemmer.
De digitale assistenter analyserer historiske data, projektplaner og brugerinteraktioner, indsamler kritiske projektoplysninger og giver skræddersyet support. Den nyligt annoncerede digitale Oracle-assistent til projektledelse er et eksempel på denne tendens.
Med alle disse ændringer i horisonten—fra AI til hvad end der kommer næste gang—er det tid til at besvare vores oprindelige spørgsmål. (Igen.)
Det sidste ord
Det egentlige spørgsmål er ikke, om du har brug for tekniske færdigheder—det er hvilke du har brug for, og hvor dybt du bør gå.
Det handler om at være teknisk orienteret—du behøver ikke være en fuldblods teknisk projektleder, men du bør vide nok til at forstå, hvad der foregår, opdage potentielle problemer og vide, hvornår du skal tilkalde eksperterne. Det gælder i endnu højere grad nu, hvor mange af os arbejder på afstand og bruger digitale værktøjer.
Som Fred Baker formulerede det (og det kan jeg virkelig godt lide): Den virkelige styrke ligger i evnen til at lære og tilpasse sig.
I en verden, hvor dagens populære nye værktøj er gårsdagens nyheder i morgen, er det måske den mest tekniske færdighed af dem alle.
